Naturbeskyttelsesloven

Skovbyggelinje
Ca. halvdelen af lokalplanområdet er omfattet af nbl. §17 skovbyggelinjer fra et skovområde nordvest for planområdet.

Ved byggeansøgning inden for skovbyggelinjens areal, skal der søges dispensationen fra skovbyggelinjen, jf. § 17, stk. 1, i Lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017. Inden for skovbyggelinjen må der ikke uden forudgående dispensation placeres bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master og lign.).

Beskyttet natur, § 3

Novrup Engbæk i planområdets nordlige afgrænsning er beskyttet natur, og tilstanden må ikke ændres. Lokalplanen understøtter flora og fauna i det beskyttede vandløb ved at der i lokalplanen stilles krav om, at brinken ned til bækken ikke må beplantes med træer og buske, se kortbilag B.