Indenfor landskabskarakterområderne skal landskabets karakter understøttes og styrkes. Der skal tages hensyn til eventuelle sårbarheder i området.
Kvaliteterne i Novrup-Andrup karakterlandskab er fortællingen om udskiftningslandskabet, som ses i form af hegnsstrukturen, og de små landsbyer med bevaringsværdige gårdmiljøer, som tilsammen giver en oplevelse af et lukket og relativt uforstyrret landskab.
Lokalplanen understøtter og sikrer denne fortælling ved, at de nye boliger etableres inden for de gamle hegnsstrukturer.