Strategisk varmeplanlægning

Novrup, herunder lokalplanområdet, indgår ikke i den strategiske varmeplanlægning for Esbjerg Kommune, hvorfor de nye boliger i planområdet enten skal individuelt opvarmes, eller der skal arbejdes på en fælles løsning, f.eks. termonet eller solcelleanlæg. Lokalplanen muliggør etablering af solceller i tagfladen, og hvis der arbejdes på en fælles løsning som termonet, giver lokalplanen mulighed for at etablere anlægget i det grønne fællesareal.