Vejadgang
Vejadgang til og fra lokalplanområdet skal ske ad den eksisterende private fællesvej med overkørsel til kommunevejen Novrupvej, som vist på Lokalplankort, Bilag B. Den private fællesvej vil fungere som boligvej, og når den videreføres, skal den fortsat udlægges med en bredde på 7,5 m og anlægges med en kørebane på mindst 5 m. Vejen skal indrettes med vendemulighed for lastbiler på op til 12 m. Oversigtsarealerne til Novrupvej skal opretholdes, og her indenfor må der ikke stilles skilte eller etableres beplantning eller lignende.
Parkering
For at sikre, at der ikke sker parkering på tilgrænsende naboområder, skal der etableres min. 2 parkeringspladser pr. bolig. Parkeringspladser skal etableres som overfladepladser eller i garager og carporte.
Stier
På sigt ønskes det, at boligområdet knyttes sammen med nye færdselsmuligheder i landskabet for cyklister og gående, hvorfor lokalplanen sikrer stiadgang gennem lokalplanområdet til omgivende landskab.
Belysning
Belysning skal udføres med ensartede armaturer med en lyspunkthøjde på 6 m for vejarealer og 4 m for stier, og skal være udformet således, at lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne
Vejadgang til boligområdet fra Novrupvej (landsbygaden).
Vejadgang til boligområdet fra Novrupvej (landsbygaden).