Bestemmelser
Lokalplanen har til formål
at give mulighed for at opføre attraktive, moderne etageboliger i Gl. Gjesing,
at sikre etablering af velbeliggende grønne fri- og opholdsarealer,
at sikre forbindelse til det omkringliggende vej- og stinet,
at sikre en hensigtsmæssig trafikal betjening i området og
at aflyse tilstandsservitut tinglyst 12.05.1972 7249 49.
2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkortet Bilag A og inkluderer matr.nr. 17cu og en del af 17ft Gjesing By, Bryndum.
2.2
Området opdeles som vist på Lokalplankortet Bilag B i delområderne D1-D3.
2.3
Lokalplanområdet ligger i og skal forblive i byzone.
3.1
Lokalplanområdet må kun anvendes til etageboliger.
3.2
Delområde 1 må kun anvendes til etageboliger og parkering.
Delområde 2 må kun anvendes til etageboliger.
Delområde 3 må kun anvendes til grønne, fælles opholdsarealer med mulighed for regnvandsopsamling- og nedsivning.
4.1
Lokalplanområdet kan udstykkes i delområder, i overensstemmelse med principperne vist på Lokalplankortet, Bilag B.
4.2
I lokalplanområdet må der udover udstykning nævnt i § 4.1 foretages
- Sokkeludstykninger omkring bygninger,
- Udstykning omkring parkeringsarealer, opholdsarealer og andre fælles friarealer,
- Udstykninger uden mindste grundstørrelse således, at nogle ejendomme hovedsageligt består af et byggefelt/det bebyggede areal.
Parkeringspladser
5.1
Området skal vej- og stibetjenes fra Mølleparkvej i overensstemmelse med principperne vist på Lokalplankort Bilag B. Der må kun etableres overkørsler til Mølleparkvej som vist på Lokalplankort Bilag B.
5.2
Parkering skal etableres som fælles parkeringsareal efter principperne, som er vist på Illustrationsplanen Bilag C.
5.3
Der skal mindst anlægges 1 parkeringsbås pr. bolig, dog min. 1 parkeringsbås for hver 4. ungdomsbolig.
5.4
Der skal etableres cykelparkeringspladser med mindst 2 pladser pr. 100 m2 etageareal inden for byggefelterne B3-B6.
5.5
Parkeringsbåse skal udføres med vandgennemtrængelig belægning.
5.6
Der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på de interne veje på parkeringsarealet på matr.nr. 17ft.
5.7
Parkeringsarealer skal forsynes med spredt træbeplantning i grøn bund i overensstemmelse med principperne vist på Illustrationsplanen Bilag C. Plantebede til træer skal minimum være 1.2 meter. Der skal mindst etableres et træ ud for hver 8. parkeringsbås.
5.8
Hvert træs rodvenlige bærelagssystem skal have en volumen på min. 16m3 vækstmedie. Ved vækstmedie forstås den jord, hvori der kan forekomme rodvækst. Det strukturbærende system af plast eller sten skal ikke medregnes.
5.9
Henstilling af busser samt last- og flytte- og fragtbiler og lignende på eller over 3.500 kg, må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.
Renovation
5.10
Områdets veje skal indrettes således, at affaldshåndtering kan ske uden bakning med lastbil til og fra offentlig vej samt der hvor der naturligt er fodgængertrafik.
Stier
5.11
Indenfor lokalplanområdet, skal de eksisterende stiforbindelser genetableres med sammenhæng til det omgivende stisystem i området, i overensstemmelse med principperne vist på Lokalplankortet Bilag B.
5.12
Stier skal anlægges i en bredde af mindst 2 meter med vandgennemtrængelig belægning.
5.13
Stier anlægges med belægning velegnet for kørestolsbrugere og gangbesværede.
Belysning
5.14
Belysning af veje og parkeringsarealer skal etableres ved opstilling af armatur med en lyspunkthøjde på højst 5,5 meter og skal være udformet således, at lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne.
Oversigtsarealer
5.15
Arealer langs Mølleparkvej må anvendes til beplantning samt længdeparkering. Oversigtsforhold skal dog overholde vejreglernes bestemmelser.
Trafikforanstaltninger
5.16
Der skal etableres et vejbump på Mølleparkvej i princippet som vist på Bilag C og i overensstemmelse med udbygningsaftalen i Bilag F.
6.1
Til forsinkelse af regnvand, skal der etableres forskellige LAR løsninger, herunder etablering af forsinkelses- og nedsivningsbassin, nedsivningsgrøfter, brug af permeabel belægning mv.
6.2
Anlæg til fælles opsamling af husholdningsaffald og genbrugsmaterialer som papir, glas, metal og lignende skal placeres som vist på Illustrationsplanen, Bilag C, benævnt molokker.
7.1
Bebyggelse, herunder altaner, skal placeres indenfor byggefelterne med de anviste afstande til matrikelskel, som vist på Lokalplankortet, Bilag B.
7.2
Bebyggelse i byggefelt B12 må max have 12 etager, et samlet max etageareal på 21.000 m2 og max have en højde på 36 m.
7.3
Bebyggelse i byggefelt B3-B6 må max have et samlet etageareal på 11.750 m2.
7.4
Bebyggelse i byggefelt B6 må max have 6 etager, og max have en samlet højde på max. 21 m.
7.5
Bebyggelse i byggefelt B5 må max have 5 etager, og max have en samlet højde på max. 17,5 m.
7.6
Bebyggelse i byggefelt B4 må max have 4 etager, og max have en samlet højde på max. 14 m.
7.7
Bebyggelse i byggefelt B3 må max have 3 etager, og max have en samlet højde på max. 11,5 m.
7.8
Ud over de anførte etager i § 7.5-7.6 må der etableres opholdsarealer og tekniske installationer på tage i byggefelt B5 og B4. I byggefelt B6 og B3 må der etableres tekniske installationer på taget, men ikke opholdsarealer.
7.9
Tekniske installationer på tage skal inddækkes, må max være 2 m høje og skal placeres i en afstand til facaden proportionalt med den tekniske installations højde, dvs. en teknisk installations højde på 1 m skal placeres 1 m fra facaden.
7.10
I tilknytning til parkeringsarealet i delområde 1 kan der udenfor byggefelter etableres carporte/ garager og redskabsrum, i overensstemmelse med § 7.11.
7. 11
Sekundære bygninger må kun opføres udenfor byggefeltet, såfremt:
- Ingen bygninger opføres tættere på skel end 5 m.
- Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må være højere end 3 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan.
- Bygningens længste side, må ikke udgøre en større samlet længde end 25 m.
- Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel.
7. 12
Tage på sekundære bygninger skal fremtræde flade, med ensidig taghældning eller i en bueform.
7.13
Der må ikke etableres mikro- eller minivindmøller inden for området.
8.1
Bygninger i byggefelt B3-B6 skal opføres med ydervægge i blankt murværk af teglsten eller beton i hvide, grå, gul, brune eller sorte, eller som én farvekombination heraf, dog må op til 25 % af facade- og gavlpartierne på bebyggelsen på den enkelte ejendom udføres i andre materialer f.eks. træ, zink, aluminium, stål, kobber eller glas.
8.2
Det gennemgående indtryk af de samlede bebyggelser skal være lyse farver, som hovedsageligt består af hvide, grå og brune nuancer i stil med farvevalg på facadetegninger i afsnittet om lokalplanens indhold.
8.3
Facader længere end 25 meter skal brydes. Dette kan ske ved:
- spring i murværket på min. 30 cm,
- anden mursten og fuger,
- spring i vinduesplacering,
- anden farve,
- detaljeret murværk mv. eller
- ved andre arkitektoniske/visuelle tiltag.
Tage
8.4
Tagformen på beboelsesbygninger skal udføres som flade tage.
8.5
Solceller/solpaneler/solfanger og lignende må ikke udføres i reflekterende materiale, der kan medføre blændingsgener for naboer og genboer.
8.6
Solenergianlæg skal placeres samlet på den enkelte tagflade.
8.7
Der må ikke opsættes parabolantenner.
Altaner
8.8
Altaner må kun opføres indenfor byggefeltet. Der må ikke etableres altaner på østgavle i B3.
8.9
Altaner må ikke have en dybde på mere end 2 m og en længde på mere end 5 m.
LAR løsninger
9.1
Tag- og overfladevand fra mindst 65 % af ejendommens areal, skal nedsives eller forsinkes på egen grund.
9.2
Til forsinkelse af regnvand, må der etableres forskellige LAR løsninger, herunder etablering af forsinkelses- og nedsivningsbassin, nedsivningsgrøfter, brug af permeabel belægning mv.
Belysning
9.3
Belysning af veje, parkeringsarealer og opholdsarealer skal etableres ved opstilling af armatur med en lyspunkthøjde på højst 5,5 meter og skal være udformet således, at lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne.
9.4
Belysning af gang- og vejarealer skal udføres med ensartet armatur.
Beplantning
9.5
Beplantning med hække, buske og træer i og ved skel som er markeret på Lokalplankortet Bilag B, skal bevares.
9.6
Ny beplantning med spredt træbeplantning skal etableres i overensstemmelse med principperne vist på Illustrationsplanen Bilag C.
9.7
Fælles, gode og anvendelige opholdsarealer på minimum 500 m2 skal etableres som enten private arealer, fælles arealer eller i en kombination af disse.
9.8
Der skal fra den enkelte bolig være direkte adgang til et opholdsareal.
Oplag
9.9
Udendørs oplagring må kun ske bag afskærmning og må ikke fremstå synligt mod omgivelserne.
Ingen bestemmelser
11.1
Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:
- De i § 5 nævnte veje og stier er etableret.
- De i § 5 nævnte parkeringsarealer og trafikforanstaltning er etableret.
- De i § 6 nævnte LAR løsninger er etableret.
- Den i § 9.6 nævnte beplantning er etableret.
- Nybyggeri er tilsluttet kollektiv varmeforsyning, hvis det ikke kan dokumenteres, at nybyggeri opfylder klassifikationskrav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet.
12.1
Efter den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves og aflyses følgende lokalplan: Lokalplan nr. 140 for et område ved Spangsbjerg Møllevej og Møllegårdsvej, indberettet til plansystemDK/tinglyst den 25.04.1980 aflyses for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan.
12.2
Følgende servitutter aflyses i forbindelse med lokalplanens vedtagelse: Dok. nr. 7249 49 bebyggelse og anvendelse tinglyst den 12.05.1972. Påtaleberettiget Esbjerg Kommune.
Ovenstående Lokalplan nr. 03-010-0008 boliger i Mølleparken, Esbjerg udarbejdet efter Lov om planlægning, er endeligt vedtaget af Esbjerg Byråd den 21. september 2021.
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester
Erik Jespersen, Direktør for Teknik & Miljø