Lokalplanen fastlægger anvendelsen til boligformål og lokalplanafgrænsningen er opdelt i tre delområder, A, B og C. Lokalplanen fastsætter at der kun må opføres åbent-lavt boligbyggeri i delområde A. I delområde B må der kun opføres åbent-lavt boligbyggeri og tæt-lav boligbebyggelse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og klyngehuse. Delområde C må kun anvendes til parkering, tekniske anlæg og fælles friarealer. Der gives mulighed for etablering af regnvandsbassin, efter områdets behov.