Naturbeskyttelsesloven

Langs lokalplanområdets nordvestlige skel findes et vandløb, som er registreret efter naturbeskyttelseslovens § 3. Lokalplanen udlægger grønne arealer langs dette vandløb.

Vest for lokalplanområdet ligger et skovareal, der jf. naturbeskyttelseslovens § 17 afkaster en skovbeskyttelseslinje over størstedelen af lokalplanområdet. Indenfor skovbyggelinjen skal det sikres, at skovens værdi som landskabselement, samt skovbrynets værdi som levested for dyr og planter bevares.

Det er en forudsætning, at skovbyggelinjen reduceres for at realisere lokalplanens muligheder for bebyggelse i området.

I forlængelse af lokalplanlægningen skal Esbjerg Kommune søge om reduktion af skovbyggelinjen hos Miljøstyrelsen.

Vandløbsloven
Der er et beskyttet vandløb, som er beskrevet nærmere i afsnittene Naturbeskyttelsesloven og EU's naturdirektiver.