Beskyttede naturtyper
Indenfor lokalplanområdet findes ingen naturtyper, som er registreret efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Skovbyggelinje
Den offentligt ejede skovbevoksning vest for lokalplanområdet, afkaster, jf. naturbeskyttelseslovens § 17, skovbyggelinje over størstedelen af lokalplanområdet. Indenfor skovbyggelinjen skal det sikres, at skovens værdi som landskabselement samt skovbrynets værdi som levested for dyr og planter bevares. Mellem skoven og skovbyggelinjen må der jf. naturbeskyttelseslovens § 17, ikke placeres bebyggelse, såsom bygninger, skure, campingvogne og master.
I forlængelse af lokalplanlægningen skal Esbjerg Kommune søge om reduktion af skovbyggelinjen hos Miljøstyrelsen. Skovbyggelinjen søges reduceret til 80 m fra skoven. Da der mellem skoven og lokalplanområdet ligger en større vej (Tarphagevej), vurderes det, at reduktion af skovbyggelinjen ikke vil påvirke skovens værdi som landskabselement eller levested for dyr og planter.