Støj

Trafikstøj:

Boligerne langs Tarphagevej vil blive påvirket af vejstøj. Støjniveauet langs Tarphagevej ligger i dag over grænseværdien for vejstøj på LDEN 58 dB. Derfor fastsættes krav til overholdelse af indendørs grænseværdier for støj. Der skal endvidere kunne anvises velbeliggende udendørs opholdsarealer med et støjniveau under Lden 58 dB. Vedhæftede trafiknotat redegør for håndtering af vejstøj.

Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at støjkravene skal dokumenteres overholdt som forudsætning for ibrugtagningstilladelse af ny bebyggelse.

Der anlægges en støjvold kombineret med støjvæg langs Tarphagevej.