Trafikale forhold

Boligområdet trafikbetjenes fra Guldagervej ad stamvejen, i princippet som vist på Kortbilag B. 

Befæstede cykel- og gangstier tilsluttes boligvejene inden for lokalplanområdet og forbindes det eksisterende cykel- og gangstinet i Sønderris og Guldager. Der reserveres areal til en stitunnel i krydset Tarphagevej og Guldagervej og under adgangsvejen fra Guldagervej til det nye boligområde, for at sikre en sikker stiforbindelse til skole og indkøbsmuligheder. 

Stamvejen skal dimensioneres til lav hastighed, mens boligvejene skal dimensioneres til meget lav hastighed, hvilket sikres med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Virkemidler kan være etablering af slyng i kørebanen, med f.eks. blomsterbede, træer eller lignende og hævede flader, der hvor cykelstien krydser stamvejen.

I vedhæftede trafiknotat redegøres for de trafikale konsekvenser af den trafik det nye boligområde forventes at generere.