Bestemmelser

Lokalplanen har til formål

at sikre området anvendt til bydelscenterformål og

at sikre vejadgang til og fra området via Storegade og Søndergårds Allé.

2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag A og omfatter matrikelnummer 6id og 6ie, Gammelby, Esbjerg Jorder, samt alle parceller der efter byrådets første behandling af lokalplanen udstykkes heraf. 

2.2
Lokalplanområdet er beliggende i byzone, og vedbliver ved lokalplanens endelige vedtagelse at være byzone.

3.1
Lokalplanområdet må kun anvendes til bydelscenter med mulighed et samlet butiksareal på 1.500 m2.

3.2
Der må indenfor lokalplanområdet etableres én dagligvarebutik med et samlet bruttoetageareal på maksimalt 1.500 m2, beregnet ud fra planlovens bestemmelserne om butiksstørrelser. 

4.1 
Lokalplanområdets matrikler må sammenlægges til en stor matrikel, men må ikke udstykkes yderligere. 

Vejbetjening 

5.1 
Lokalplanområdet vejbetjenes fra ind- og udkørsler ved Storegade og Søndergårds Allé i overensstemmelse med princippet vist på kortbilag B. 

5.2 
Varelevering til lokalplanområdet må kun foretages med indkørsel ved den på kortbilag B viste vejadgang ved Søndergårds Allé, og med udkørsel ved den på kortbilag B viste udkørsel ved Storegade. 

5.3 
Lokalplanområdet skal indrettes, således at der ikke er varelevering i områder hvor der færdes kunder.

5.4
Kørearealerne indenfor lokalplanområdet skal indrettes så køretøjer ikke bakker til og fra offentlig vej eller over fortove og gangarealer. 

5.5
Der må etableres stiadgang for bløde trafikanter fra Storegade til lokalplanområdet som vist i princippet på kortbilag C.

Oversigtsarealer 

5.6 
Ved ind- og udkørsler fra Storegade og fra Søndergårds Allé til lokalplanområdet, skal der sikres tilstrækkelige oversigtsarealer jf. Vejdirektoratets vejregler. 

5.7 
Der skal i hele lokalplanområdet sikres mødesigt jf. anbefalinger hertil i Vejdirektoratets vejregler. 

5.8 
Beplantning langs veje og ved ind- og udkørsler, skal være i overensstemmelse med § 5.5 og § 5.6. 

Parkering 

5.9 
Der skal indenfor lokalplanområdet etableres minimum 3 parkeringspladser pr. 100 m2 bruttoetageareal til dagligvarebutik. Parkeringen etableres som terrænparkering. Parkeringsbåsene skal have en bredde på mindst 2,5 meter. 

5.10 
Parkeringsarealer kan indrettes i princippet som vist på kortbilag C. 

5.11 
Som en del af det samlede parkeringsareal skal der i nærheden af butikkens ind- og udgang etableres minimum 2 handicapparkeringspladser på hver 5 x 3,5 meter. 

5.12 
Der skal etableres indramning af parkeringsarealer mod Storegade og Søndergårds Allé i form af et grønt bælte på min. 2 m bredde som vist på kortbilag B. Det grønne bælte skal beplantes med græs og/eller hæk. Græs må suppleres med vilde blomster eller vilde græsser. Hækbeplantning må max have en højde på 1 m.

5.13 
Der skal i tilknytning til kundeindgangen etableres cykelparkeringspladser, der svarer til mindst én plads pr. 200 m2 bruttoetageareal til dagligvarebutik. 

5.14
Henstilling af busser samt last- og flytte- og fragtbiler og lign. på eller over 500 kg, må ikke finde sted indenfor lokalplanområdet om natten.

6.1
Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som
jordkabler.

7.1 
Ny bebyggelse skal placeres indenfor byggefeltet som vist på kortbilag B. 

7.2 
Indenfor byggefeltet må der etableres maksimalt 1.500 m2 dagligvarebutik med dertilhørende overdækket varegård, beregnet ud fra planlovens bestemmelser om butiksstørrelser.

7.3 
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50 %. 

7.4 
Bebyggelsen må kun opføres i 1 etage og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m over eksisterende terræn. 

7.5 
Mindre bebyggelse som kundevognsskjul, cykelskure og lignende, samt tekniske bygninger til områdets forsyning og drift, må opføres uden for byggefeltet i en afstand af mindst 5 meter fra vejskel. 

7.6  
Mindre bebyggelse må for den enkelte bygning maksimalt være 25 m2 og have en maksimal bygningshøjde på 2,5 m. 

8.1
Bebyggelsens facade skal fremstå:

  • i tegl som blank mur hvor mindre facadepartier, der svarer til maks. 25 % af facadens areal, eksklusive vinduer og døre, må udføres i andet materiale som f.eks. trælameller og/eller sammenhængende træ-, glas- og metalpartier som vist i princippet på kortbilag D1.

eller

  • beklædt med trælameller hvor mindre facadepartier, der svarer til maks. 25 % af facadens areal, eksklusive vinduer og døre, må udføres i andet materiale, som f.eks. tegl og/eller sammenhængende træ-, glas- og metalpartier, som vist i princippet på kortbilag D2.

8.2
Mindre bebyggelse som kundevognsskjul, cykelskure og lignende, samt tekniske bygninger til områdets forsyning og drift, skal opføres i andre materialer herunder tegl, glas, træ, metal eller pladebeklædning.

8.3 
Nødvendige tekniske installationer og anlæg skal afskærmes eller placeres så de ikke virker skæmmende for bebyggelsens helhed og arkitektur. 

Tage 

8.4 
Tage skal udformes med en taghældning på mindre end 5°. 

8.5 
Tage skal udføres med tagpap eller som grønne tage dækket af mos, sedum, græs eller lignende vegetation. 

8.6 
Ventilationsafkast og lignende tekniske installationer på tag skal trækkes 2 meter tilbage fra bebyggelsens facader. Ventilationsafkast og lignende tekniske installationer på tag må ikke være højere end 2,5 m over tagfladen, og må ikke overstige den maksimale bygningshøjde på 8,5 m.

8.7
Tekniske installationer på tage skal beklædes i samme materiale som facader, som f.eks. trælameller, tegl eller sammenhængende træ- og metalpartier.

8.8
Der må opstilles solceller på tagfladen med en max højde på 30 cm fra tagflade til solcelles overkant. 

8.9 
Solceller skal installeres så de ikke medfører blændingsgener for naboer, genboer og forbipasserende.

Skiltning generelt 

8.10 
Der må på den enkelte ejendom kun skiltes for erhverv hjemmehørende på ejendommen.  

8.11
Skiltning skal fremtræde enkelt og informativ, og skal i omfang, udformning og farve tilpasses bebyggelsens størrelse og fagdeling, samt det samlede gadebillede.  

8.12
Belysning af skilte må ikke medføre blændingsgener for trafikanter, naboer og genboer.  

8.13
Skilte med blink, løbende lys eller roterende motor må ikke opsættes. LED skærme til reklamer tillades ikke. 

8.14
Al skiltning indenfor lokalplanområdet skal respektere vejreglernes bestemmelser om oversigt. 

8.15
Bannere tillades for kortere tidsrum i forbindelse med særlige begivenheder, dog tillades disse kun på facader. 

8.16
Opstilling af flagstænger, beachflag og lignende er ikke tilladt. 

Facadeskiltning

8.17
Facadeskiltning skal etableres plant på bebyggelsens facade, gavl eller tagudhæng, og må ikke overstige bebyggelsens tag, ej heller være gennemgående for hele bebyggelsens længde. Der tillades imidlertid to udhængsskilte med en maks. højde på 1 m og brede på 1,2 m, f.eks. ved flaskeindleveringen.    

8.18
Facadeskiltning gives en maksimal højde på 1,5 m og må kun udføres som enkelt bogstaver, symboler og firmalogo, og må ikke få karakter af facadebeklædning

8.19
Tekst og logo i facadeskilte skal være indvendig belyst eller kan etableres som coronabelysning med bogstaver med bagudrettet lys på facaden.

8.20
Der må ikke etableres facadeskilte på mindre bebyggelse som f.eks. kundevognsskjul og tekniske anlæg til områdets forsyning og drift. 

Henvisningskilte

8.21
Der må opstilles henvisningsskilte med en højde på maks. 1,5 meter.

8.22
Henvisningsskilte skal placeres min. 0,5 meter fra køreareal. 

Skiltepyloner

8.23
Der må indenfor lokalplanområdet placeres maks. én skiltepylon på hjørnet ved Storegade og Søndergårds Allé, som vist på kortbilag B.

8.24
Skiltepylonen må maksimalt være 5 m høj og 1,5 m bred.

8.25
På pyloner må kun logo og/eller tekst oplyses og ikke søjlen som helhed.

Opholdsarealer 

9.1 
Der skal indenfor lokalplanområdet etableres opholdsareal til butikkens ansatte, med omfang svarende til 2 % af det samlede bruttoetageareal.

Belysning 

9.2 
Belysning af parkeringsarealer samt vej-, sti- og friarealer må kun udføres som parkbelysning på lave standere med en lyspunkthøjde på maksimalt 3 m, samt som pullertbelysning med en lyspunkthøjde på maksimalt 1,2 m evt. suppleret med effektbelysning.  

9.3 
Lys på bebyggelse må ikke placeres højere end tagudhæng. 

9.4 
Belysning må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende. 

Hegn og hæk  

9.5
Langs lokalplanområdets vestlige og sydlige skel skal der etableres hækbeplantning, som bøg, navr, lærk, tjørn, liguster, buksbum, taks og/eller tuja eller fast hegn med en maksimumshøjde på 1,8 m.

9.6
Ved etablering af fast hegn langs lokalplanområdets vestlige og sydlige skel må der kun etableres tæt hegn som f.eks. komposithegn eller plankeværk, dog ikke trådhegn, gitterhegn, panelhegn eller lignende hegntyper som kan medføre indbliksgener. 

9.7
Nødvendig støjafskærmning skal etableres i lokalplanområdets skel ved matr.nr. 6bo som vist på kortbilag B. Støjafskærmning etableres som fast hegn og skal have en minimumshøjde på 1,8 m.

9.8
Støjafskærmning skal beplantes med stedsegrønne klatreplanter eller etableres som en integreret del af hækbeplantning.

Belægning og nedsivning 

9.9 
Som minimum skal tag- og overfladevand fra 40 % af ejendommens areal nedsives. 

9.10 
Til nedsivning eller forsinkelse af regnvand, må der etableres forskellige LAR-løsninger som f.eks. etablering af forsinkelses- og nedsivningskassetter, brug af permeabel belægning mv. 

Terrænregulering 

9.11
Terrænet på den enkelte grund må ikke reguleres mere end 1 meter i forhold til det eksisterende. Terrænet må ikke reguleres nærmere lokalplangrænsen end 2,5 m. 

Oplag 

9.12
Anlæg til udendørs oplag, herunder opsamling af affald og genbrugsmaterialer som papir, glas, metal og lignende, skal placeres i forbindelse med varegården. Oplag skal være bag afskærmning, der har samme karakter som varegårdens facade, eller afskærmes med beplantning, så det ikke er synligt for omgivelserne. 

Ny bebyggelse og anlæg indenfor lokalplanområdet må ikke tages i brug før: 

  • de i § 5 nævnte parkeringsarealer er etablerede; 
  • den i § 5 nævnte hæk- eller græsbeplantning er etableret;
  • den i § 9 nævnte støjafskærmning er etableret; 
  • at det ved beregninger er dokumenteret, at de vejledende støjgrænser fra Miljøstyrelsen overholdes;
  • det i § 9 nævnte opholdsareal er etableret;
  • det i § 9 nævnte anlæg til nedsivning eller forsinkelse af regnvand er etableret.

Ved lokalplanens endelige vedtagelse aflyses, indenfor lokalplanens område, følgende private tilstandsservitut: 

20.08.1943-915732-49    Dok om bebyggelse, benyttelse mv.
05.02.1957-915733-49    Dok om skel/byggeretsligt skel mv.
24.04.1967-915734-49    Dok om forbud mod udvidelse af bygning mv.

 

 

Ovenstående lokalplan nr. 01-080-0012 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Plan & Byudviklingsudvalget den 23. juni 2022.  

Jesper Frost Rasmussen, Borgmester  

Erik Jespersen, Direktør for Teknik & Miljø