Spildevandsplanen

Lokalplanområdet er omfattet af Esbjerg Kommunes spildevandsplan. Området er for nuværende fælleskloakeret, men planlagt til at blive separat kloakeret.  

I henhold til spildevandsplanen må der fra centerområder maksimalt afledes tag- og overfladevand svarende til 60 % af grundens areal. Dette er et krav som skal sikre at kloaksystemer ikke bliver overbelastet, samt at der ej heller opstår gener med regnvandsopblandet spildevand i kældre.

I forbindelse med skybrud kan der være risiko for overflade afstrømning til anden mands ejendom, som kan medføre skader på dennes ejendom. Denne risiko skal begrænses mest muligt i forbindelse med etablering af byggeri og anlæg på lokalplanområdet.

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal ansøger udarbejde en vandhåndteringsplan, der redegør for hvordan bygherre har sikret, at mest muligt regnvand kan håndteres på egen grund, så det ikke medvirker til gener og skader på anden mands ejendom nedstrøms for centerområdet.