Baggrunden for følgende lokalplan er at give Coop mulighed for, at bygge en ny, større og mere moderne dagligvarebutik på hjørnet af Storegade og Søndergårds Allé i Esbjerg Ø. Intentionen er at sikre, at lokalområdets dagligvareforsyning er tidssvarende. Dette, ved at give mulighed for en dagligvarebutik i en tidssvarende størrelse med moderniseret salgsareal og lager, samt med en opdateret facade.
Lokalplanens formål er, foruden at give mulighed for en større og moderniseret dagligvarebutik med dertilhørende parkeringsarealer, at sikre hensigtsmæssig trafikal betjening til området.