Anvendelse

I lokalplanen fastsættes områdets anvendelse til centerområde dvs. detailhandel, serviceerhverv og liberale erhverv. Den specifikke anvendelse er bydelscenter.

Indenfor lokalplanområdet må der maksimalt opføres 1.500 m2 bruttoetageareal til butiksformål. Den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige et 1.500 m2 jf. planlovens § 5q. Dertil gives der i lokalplanen mulighed for opførelse af parkeringsarealer, grønne opholdsarealer, overdækket varegård, samt mindre bebyggelse som f.eks. kundevognsskjul og tekniske anlæg til områdets forsyning og drift.

Den eksisterende lovlige anvendelse indenfor lokalplanområdet kan fortsætte uanset bestemmelserne i denne lokalplan.