Lokalplanen giver mulighed for at opføre 3.000 m² bruttoetageareal.
Bebyggelsen skal opføres i en etage med fladt tag og med en bygningshøjde på maksimalt 6,5 meter.
Butiksbygningerne trækkes omkring 30 meter tilbage på grunden. Mellem bygningerne og Vardevej anlægges parkering.
Den tilbagetrukne butiksbebyggelse opført med fladt tag og med parkering foran er i tråd med bebyggelsen i naboområdet med jem & fix.
Bestemmelserne om bebyggelsens størrelse og placering vil medvirke til at den nye bebyggelse vil harmonere med den eksisterende erhvervsbebyggelse langs Vardevej.