Der er foretaget en gennemgang af servitutter inden for lokalplanområdet. Der er ikke fundet private tilstandsservitutter i strid med lokalplanen. Lokalplanen aflyser ingen servitutter.
Følgende servitutter vurderes at have betydning for bygge- og anlægsarbejder i området:
Dok om luftfartshindringer mv., tinglyst 19.01.1978:
For ejendomme inden for lokalplanområdet gælder, at ethvert projekt, der kan medføre luftfartshindringer og er højere end 25 meter over terræn, skal forelægges Statens Luftsfartsvæsen (nu:Trafikstyrelsen).
Dok om vejbyggelinje,tinglyst 18.10.1934:
Langs Storegade er der tinglyst byggelinje på 17,5 meter fra vejmidte. Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres faste anlæg inden for vejbyggelinjen. Esbjerg Kommune er vejmyndighed.
Dok om vejbyggelinje, tinglyst 15.05.2002:
Langs motorvejen er der tinglyst vejbyggelinje 50 meter fra vejmidte og 25 meter fra kørebanekant af motorvejsafkørslen. Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres faste anlæg inden for vejbyggelinjen. Vejdirektoratet er vejmyndighed.
Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for overblik over tinglyste servitutter inden igangsættelse af bygge- og anlægsarbejder. Bygherre bør være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber kontaktes inden jordarbejder påbegyndes.