Bestemmelser

Lokalplanen har til formål

at sikre området anvendt til erhvervsområde i form af særligt strømforbrugende eller arealkrævende virksomheder, herunder dele af området til virksomheder med særlige beliggenhedskrav,
at overføre arealet til byzone,
at fastlægge bestemmelser for områdets vejbetjening,
at sikre regnvandshåndtering for området,
at fastlægge bestemmelser om grønne arealer og beplantning i områdets kant,
at give mulighed for at nedrive bevaringsværdig bebyggelse inden for området.

Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matrikelnumrene
1b, 2b, 2c, 3e samt dele af 3b Bryndumdam, Bryndum, og
- 1c, 1d, 1f, 1n, 2b, 2d, 2g, 2h, 2n, 2l, 3a, 3e, 3f, 3h, 3k, 4a, 4c, 5c, 5n, 5m, 6d, 6g, 7c, 7000l samt dele af 2f, 3d, 4b, 4h, 5a, 5b, 5h, 5i, 5o, 7a, 7000c og 7000i Oksvang, Esbjerg Jorder, og
- 1al samt dele af 7000n og 7000r Kærsing Gde., Bryndum. Samt alle parceller der efter byrådets 1. behandling af lokalplanen udstykkes heraf.

Ved den offentlige bekendtgørelse af lokalplanens vedtagelse overføres lokalplanområdet fra landzone til byzone.

Områdets anvendelse fastlægges overordnet til erhvervsformål for tung industri, transport- eller logi-stikerhverv, samt virksomheder med særlige beliggenhedskrav, herunder areal- eller energikrævende erhverv.

Området udlægges i seks delområder I, II, III, IV, V og VI som vist på Bilag B:
• Indenfor delområde I kan der etableres industri, engros, areal- eller energikrævende erhverv inden for miljøklasse 4-6, herunder datacentre eller lignende.
• Indenfor delområde II kan der etableres industri, engros, areal- eller energikrævende erhverv inden for miljøklasse 4-7, herunder datacentre eller lignende.
• Indenfor delområde III kan der etableres industri, engros, transport eller logistik erhverv inden for miljøklasse 5-7.
o Efter konkret vurdering kan der i delområde III desuden etableres industri, engros, areal- eller energikrævende erhverv.
• Indenfor delområde IV kan der etableres parkering, ladestation, restauration eller lignende inden for miljøklasse 3-5.
• Indenfor delområde V kan der etableres industri, engros, areal- eller energikrævende erhverv inden for miljøklasse 5-7, herunder datacentre eller lignende, produktionsvirksomheder, samt virksomheder med særlige beliggenhedskrav i form af oplagsvirksomhed eller lignende.
o Efter konkret vurdering kan der i delområde V desuden etableres transport- eller logistikerhverv.
• Indenfor delområde VI kan der etableres industri, engros, areal- eller energikrævende erhverv inden for miljøklasse 3-5.

Der kan inden for det enkelte delområde desuden indrettes de til virksomhederne tilhørende service, administration- eller logistikfunktioner, ligesom der kan etableres tilhørende tekniske anlæg i form af transformere, nødstrømsanlæg, solcelleanlæg eller lignende.

I lokalplanområdet må der ikke udstykkes grunde mindre end 2 ha, med undtagelse af delområde IV. Lokalplanområdet kan udstykkes i overensstemmelse med lokalplanens områdeafgrænsning og del-områdeinddeling eller i princippet som vist på lokalplankortet, Bilag B.

Der kan uanset § 4.1 ske selvstændig udstykning til tekniske formål som fx. pumpestationer, trans-formere, højspændingsstationer og lignende uden krav til grundstørrelse.

Vejadgang til lokalplanområde skal ske som i princippet vist på lokalplankortet, bilag B.
Med ”i princippet” menes, at vejadgangen kan flyttes op til 50 m på hver side af beliggenheden som vist på lokalplankortet, bilag B. Den endelige placering af vejadgange til delområderne skal godkendes af Esbjerg Kommune.
Vejadgang til delområde I og II sker fra Landemærket, efter godkendelse af Esbjerg Kommune.
Vejadgang til delområde III, IV, V og VI sker fra Andrupvej, efter godkendelse af Esbjerg Kommune.
Der kan desuden etableres vejadgang fra Vestre Lufthavnsvej og under Vestkystvej.

Der kan anlægges interne færdselsarealer i området, herunder stier, nødvendige serviceveje, manøvre- og parkeringsarealer.

Esbjerg Kommune skal godkende antallet af parkeringspladser, med hensyn til bygningernes anvendelse og byggelovens almindelige bestemmelser.

Parkeringsarealer til den enkelte virksomhed skal holdes på egen grund. Såfremt det i den konkrete sag vurderes ikke at være nødvendigt at anlægge det ovenfor krævede antal p-pladser, skal det anvises hvor på ejendommen, de manglende p-pladser kan etableres på et senere tidspunkt.

Eksisterende private fællesveje inden for lokalplanområdet, jf. lokalplankortet, Bilag B, kan nedlægges efter vejlovens regler herom.

Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon, fiber og antenne, samt vand og varme, skal fremføres som jordkabler.

Der kan inden for lokalplanområdet opføres fritstående tekniske anlæg til brug for virksomhedernes drift, herunder højspændingsanlæg, transformere og master mv, solenergianlæg på tage og på terræn og lignende.

Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 90.

I delområde I må bebyggelse må ikke have en højde på mere end 20 meter, målt fra højde over eksisterende terræn.

I delområde II må bebyggelse må ikke have en højde på mere end 30 meter, målt fra højde over eksisterende terræn.

I delområde III, VI, V og VI må bebyggelse må ikke have en højde på mere end 45 meter, målt fra højde over eksisterende terræn.

Højdegrænsen i § 7.2, 7.3 og 7.4 gælder ligeledes tekniske installationer og skorstene.

Lokalplanområdet ligger indenfor lufthavnens indflyvningszoner, ved at lokalplanområdet er underlagt servitut 1927-49 ’Dok. Om luftfartshindringer mv.’ af den 19.01.1978. Servitutten stiller krav om, at ethvert projekt, der vil medføre luftfartshindringer, der er 20 m over terræn eller mere, skal forelægges for luftfartsvæsenet.

Eksisterende bebyggelse kan nedrives, herunder bevaringsværdig bebyggelse som vist på lokalplankortet, Bilag B på følgende ejendomme:

• Vestre Lufthavnsvej 27, matr.nr. 6d Oksvang, Esbjerg Jorder
• Kilegaardsvej 2, matr.nr. 4c Oksvang, Esbjerg Jorder
• Oksvangvej 19, matr.nr 7a Oksvang, Esbjerg Jorder
• Oksvangvej 16, matr.nr 1c Oksvang, Esbjerg Jorder

Facader skal på den enkelte ejendom fremstå som en helhed med hensyn til udformning, materialevalg, farver mv.

Udvendige bygningssider må udføres i en kombination af tunge og lette facadesystemer afhængigt af den bagvedliggende funktion. Tunge materialer kan være tegl, beton eller pudsede facader. Lettere facadebeklædning kan være facadeplader (metal eller andet plademateriale) eller lamelbeklædning (træ, metal, fiberbeton eller skærmtegl). Derudover kan facader fremstå med glaspartier.
Tegl i gule eller mørkerøde nuancer må ikke benyttes på hele facader.

Mindre bygningsdele kan desuden udføres i zink, stål, kobber og aluminium.

Facader mod motorvejen skal udføres med et dynamisk, let og varierende udtryk. Dette kan gøres ved brug af glas, skift i materialer og rytme i facaden.

Minimum hver 40 meter skal facaden indeholde en markant ændring. Dette kan udføres som tilbagetrækning / fremspring i facaden, markante skift facadens rytme, materialer eller farve.

Udvendige bygningssider skal fremtræde i materialernes naturfarver, i hvidt eller sort, samt grå og blålige toner. Indgangspartier og andre mindre bygningsdele kan fremstå i andre farver.

Til tagbeklædning må kun anvendes metal, zink, aluminium, eternit, tagpap eller grå/sorte natur- eller eternitskifer. Alternativt må tagene også fremstå som grønne tage, dvs. tagflader dækket af græs, stenurt eller anden form for vegetation.

Facader og tage må ikke fremstå i reflekterende materialer eller signalfarver, der kan virke stærkt iøjnefaldende eller generende for omgivelserne.

Vinduer må ikke blændes helt eller delvist. Dette gælder både tilklæbning med reklame, maling mv. og blænding udført i faste materialer.

Tekniske installationer, solenergianlæg og lignende på tage, skal afskærmes mod omgivelserne med murkrone eller skærm.

Opholdsarealer

9.1

Opholdsarealer for den enkelte virksomheds ansatte skal anlægges en passende størrelse i forhold til antal ansatte, som sammenhængende arealer med mulighed for sol og læ og skal skærmes med beplantning eller begrønnede hegn.
Opholdsarealer skal placeres i tilknytning til fælles funktioner, administration og lignende.

Regnvandshåndtering

9.2

Regnvandshåndtering kan være LAR-løsninger som f.eks. regnvandsbede, kanaler, grønnetage, permeable belægninger, underjordisk bassin/rør m.v. og hvor dette ikke er muligt regnvandsbassiner for lokalplanområdet.
Der udlægges areal til regnvandshåndtering, i form af nedsivning i grøfter og eller regnvandsbassiner med en principiel placering som vist på lokalplankortet, bilag B. Af hensyn til flyvesikkerheden er det vigtigt regnvandsbassiner ikke har en udformning som tiltrækker større bestanddel af fugle, Esbjerg Lufthavn skal godkende udformningen og placering af anlæg til regnvandshåndtering.
§9.3 Regnvandsbassiner skal udformes med smalt vandspejl mellem bredder med høje kanter på min. 0,5 meter, med så stor vanddybde som muligt (principiel vanddybde min. 1,5 meter), og med tæt træbeplantning tæt ved bassinkanter som vist på principskitse neden for.

9.4

Som minimum skal tag- og overfladevand fra 40 % af ejendommens areal nedsives på egen grund.
Hvis dette ikke er muligt, er der mulighed for forsinkelse.
I forbindelse med etablering af virksomheder af lokalplanen skal der udarbejdes en vandhåndteringsplan, som sikrer at regnvand i forbindelse med skybrudshændelser ikke kan medføre væsentlige gener i og uden for området.
Regnvandet der tillades DIN Forsynings regnvandsledning forventes forsinket i regnvandsbassiner, så der sker en mekanisk rensning og en hydraulisk udligning inden afledning, som skal sikre at vandløbene på sigt kan opfylde målsætningen.

Belysning

Udendørs belysning, herunder belysning af bygningsdele, afskærmede oplag, veje og parkeringsarealer mv., må etableres med en lyspunktshøjde på højst 6 meter og skal være afskærmet, så belysningen ikke er til gene for omgivelserne. Belysningen skal etableres som nedadrettet belysning med en maksimal udbredelsesgrad på 45 gr.

Der kan i forbindelse med virksomhederne og tekniske anlæg etableres udendørs belysning i større højde end nævnt i § 9.5 til brug for servicearbejde og ikke til daglig belysning. Lyskeglen skal være nedadrettet, og udbredelsesgraden må maksimalt være 25 gr.

Grønne forarealer og beplantning

Der skal udlægges grønne forarealer og beplantningsbælter langs lokalplanområdets afgrænsning, som vist på lokalplankortet, Bilag B, med følgende bredder og karakteristika:
• Mod Oksvangsvej udlægges grønt forareal i en bredde af minimum 30 meter. På indersiden skal der etableres et beplantningsbælte i en bredde på yderligere minimum 10 meter. Regnvandsgrøft kan indarbejdes i det grønne forareal og i kanten af beplantningsbæltet.
• Mod Andrupvej i delområde VI, udlægges grønt forareal i en bredde af minimum 20 meter, hvor-af minimum 10 meter skal udgøres af et beplantningsbælte.
• Mod Vestkystvej, samt den øvrige strækning af Andrupvej udlægges grønt forareal i en bredde af minimum 20 meter. Arealet skal fremtræde åbent, eventuelt med spredte solitære træer eller grupper af træer, og terrænet kan bearbejdes og udformes med bakker/terrænformationer.
• Mod motorvej E20 udlægges grønt forareal i en bredde af minimum 50 meter. Arealet skal fremtræde åbent, eventuelt med spredte solitære træer eller grupper af træer. Terrænet kan bearbejdes og udformes med bakker/terrænformationer.
• Mod Vestre Lufthavnsvej udlægges grønt forareal i en bredde af minimum 20 meter, hvoraf minimum 10 meter kan udgøres af et beplantningsbælte. Terrænet kan bearbejdes og udformes med bakker/terrænformationer.
• Mod naboejendommen matr.nr. 3b Bryndumdam, Bryndum udlægges grønt forareal i en bredde af minimum 50 meter. I det grønne forareal skal der etableres en jordvold med en principiel placering som vist på lokalplankortet Bilag B. Volden skal have en højde på 3 meter, en kronebredde på 1 meter og en hældning på 1:3. På indersiden af det grønne forareal skal der etableres et beplantningsbælte i en bredde på yderligere minimum 10 meter – det eksisterende beplantningsbæl-te skal indgå heri.

Grønne forarealer skal henligge som ekstensivt plejede græs/urte arealer. Der kan etableres beplantning som ikke er til gene for nedgravede tekniske anlæg, eksempelvis højspændingsledninger. Beplantning kan ske som punktbeplantning eller gruppevis. Beplantningen skal bestå af højere træarter såsom eg, fuglekirsebær, lind, poppel etc. Der må etableres bunddække i buske, stauder mm. Men ikke plantes større buske eller mindre træer som røn, æble, blomme eller tjørn.
Eksisterende beplantning kan indgå heri.
Regnvandshåndtering som eksempelvis regnvandsbassiner kan indgå i de grønne forarealer.

I de grønne forarealer må der ikke etableres bebyggelse, skiltning, hegning, parkering eller belægning. Undtagelse herfra er et lavt trådhegn med en maksimal højde på 1,2 meter, samt ved vejadgange, jf. § 5.1, hvor der kan udføres fast belægning og skiltning.

Beplantningsbælter

Beplantningsbælter skal bestå af flerrækkede træer og buske af hjemmehørende arter.

Inden for udlægget til beplantningsbælte kan der anlægges vejadgange jf. § 5.1, regnvandsbassiner jf. § 9.1 og 9.2, samt underjordiske rør og kabler.

Diger

Der skal holdes en respektafstand på minimum 1 meter til digefod af beskyttede diger. Der må ikke ske tilstandsændring af jorddige, der fremgår af lokalplankortet Bilag B.

Hegn

Der må opføres et sikkerhedshegn i en højde op til 3 meter. Sikkerhedshegnet skal være transparent, f.eks. trådhegn. Sikkerhedshegnet skal opføres på indersiden af beplantningsbælte mod omgivelserne eller bag grønne forarealer, hvor der ikke er beplantningsbælte, som er fastlagt i § 9.7.

Terrænregulering

Ved byggemodning af området kan terrænet udjævnes til plant niveau på arealer til den enkelte bebyggelse og tekniske anlæg mv.

Der må ikke udføres terrænregulering nærmere skel end 5 meter. Dette gælder dog ikke ved etablering af vejadgange eller regnvandshåndtering.

Oplag

Affaldsstationer og udendørs oplag skal afskærmes mod omgivelserne med beplantning, trådhegn, begrønnet skærm eller fast mur i samme materiale og farve som bebyggelsen, så de ikke er synlige fra offentlige veje.

Anlæg til og arealer med opbevaring af olie og kemikalier skal ske på befæstede arealer med fast og tæt bund og med opkant, hvor overfladevand opsamles og ledes til regnvandsbassin.

Skiltning

Den enkelte virksomhed må kun reklamere med virksomhedens navn og logo. Der må ikke reklameres for enkeltprodukter og der må ikke skiltes på tagflader. Der kan påføres et skilt på maksimalt to bygningsfacader. Skiltefladens areal må ikke overstige 12 m².

Skilte må ikke være gennemlyste – kun skrift og logo må fremtræde gennemlyste.

Der kan opsættes mindre henvisnings- og oplysningsskilte, samt nødvendige advarselsskilte, informationsskilte om brand og lignende.

Der kan opstilles ét fritstående skilt/en pylon med et areal over 1 m² pr. virksomhed ved primære adgangsveje til området. Skiltet må højst være 6 m højt målt fra terræn, og skiltefladens areal må ikke overstige 12 m². Skilt/pylon må ikke placeres i oversigtsarealer ved vejadgang.

I området må der opstilles højst 3 flagstænger, som ikke må være højere end 12 meter pr. ejendom/virksomhed. Alle flagstænger i området skal placeres som én samlet helhed – f.eks. på linje eller i en gruppe.

Flagstænger må opstilles udenfor byggefelt.

Flag må alene bruges til reklamering med firmanavn og/eller logo, samt nationale flag.

Ved flere ejere af arealerne i lokalplanområdet, skal der oprettes en grundejerforening.
Der skal minimum etableres to grundejerforeninger, en grundejerforening til delområde I og II og en anden grundejerforening til delområderne III-VI.
Grundejerforeningen skal oprettes efter aftale og godkendelse af Esbjerg Kommune.

Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:

• de i § 5 nævnte vejadgange, veje og parkeringsarealer er etableret.
• de i § 9 nævnte forarealer, beplantningsbælter og anlæg til nedsivning af regnvand er etableret.

Lokalplanen aflyser ingen servitutter eller lokalplaner.

Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 10-030-0008 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg den 20. november 2023.

Jesper Frost Rasmussen, Borgmester

Rikke Vestergaard, Direktør for Teknik & Miljø