Grundvandsbeskyttelse

Beskyttede naurtyper

Indenfor lokalplanområdet ligger der tre søer og et engområde, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3
deres placering fremgår af lokalplankortet Bilag B.


Beskyttelsen indebærer, at tilstanden af søerne og engen ikke må ændres og at oprensning af søer eller andre
ændringer af søerne kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Det samme gælder eventuelt behov for
nedlæggelse af naturtyperne. Esbjerg Kommune er myndighed.

 

Fortidsmindebeskyttelseslinje

I den sydøstlige del af lokalplanområdet er der et fredet fortidsminde med 100 meters beskyttelseszone, hvor
størstedelen af beskyttelseslinjen er placeret indenfor lokalplanområdet. Ifølge naturbeskyttelsesloven § 18 må
der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet. Nordøst for planområdet er der et beskyttet fortidsminde
hvor en del af beskyttelseslinjen ligger indenfor planområdet.


Eventuelle tilstandsændringer inden for beskyttelseszonerne forudsætter Esbjerg Kommunes dispensation fra
Naturbeskyttelseslovens § 18.


Fortidsmindet bibeholdes uændret efter lokalplanens vedtagelse.

 

Vandløbsloven

Der er i lokalplanområdet ikke vandløb, der er omfattet af vandløbsloven.

 

Jordforureningsloven

Ved den endelige vedtagelse vil lokalplanområdet overgå til byzone. Ifølge Jordforureningslovens § 50a anses
al jord i byzone som udgangspunkt for at være lettere forurenet (områdeklassificering). Derfor skal der ved et
regulativ tages stilling til, om det område der overgår fra landzone til byzone, skal undtages fra
områdeklassificeringen.
Før jord flyttes fra et områdeklassificeret område, skal det anmeldes til Esbjerg Kommune.

 

Grundvandsbeskyttelse

Planområdet er placeret i område med almindelige drikkevandsinteresser (OD) og uden for områder med
særlige drikkevandsinteresser (OSD) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).


Der er i lokalplanen indarbejdet hensyn til beskyttelse af grundvandet, idet virksomheders anlæg med olie og
kemikalier skal placeres på befæstet underlag med fast og tæt bund og med opkant, hvor overfladevand
opsamles og ledes til regnvandsbassin inden afledning til recipienter, eventuelt via olieudskiller. Der ikke må
bruges materialer som regnvandsudledning til de hydraulisk belastede recipienter.


Det forventes, at den ændrede arealanvendelse vil medføre et reduceret forbrug af gødning og pesticider på
arealet og dermed reduceret nedsivning af nitrat og pesticider inden for planområdet.