Hele lokalplanområdet er omfattet af hindingsplanen for Esbjerg lufthavn, hvilket giver en maksimal
bygningshøjde på 35 meter. Der kan i områder hvor terrænet er lavere tilladelse en byggehøjde højere end 35
meter, men kræver tilladelse af Esbjerg Lufthavn og overensstemmelse med højdekoten for området.
Bebyggelsesprocenten må udgøre maksimalt 90 for hver ejendom.
Bebyggelsen skal på hver ejendom fremstå som en helhed med hensyn til udformning, materialevalg, farver m.v.
Bebyggelsens facade- og tagmaterialer skal udføres med overflader, der tilstræber en indpasning i omgivelserne
i form af afdæmpet farveholdning, og minimering af genskin.
Mod motorvejen skal opdeling og udformningen af bebyggelsen skabe en transparens og må ikke fremstå som
en samlet facade mod vejen, hvor minimum hver 40 meter skal facaden indeholde en markant ændring. Mod
motorvejen nedtrappes bebyggelsen for at undgå at der skabes fornemmelsen af at køre forbi en høj massiv
mur, når man kører ind mod Esbjerg via motorvejen.
Alle eksisterende bygninger inden for lokalplanområdet forventes nedrevet for at realisere projektet.