Trafikale forhold

Lokalplanområdet ligger mellem afkørsel 73 og afkørsel 74 til motorvej E20, og gør derfor området særligt
velbeliggende i forhold til det overordnede vejnet.


Erhvervsområdet skal vejbetjenes fra lokalplanens sydlige afgrænsning, herunder fra Briksbølvej og Sadderup
Kirkevej, der forløber i lokalplanområdets sydlige kant, og som kan udvides og udrettes til en egnet standard for
erhvervsområdet. Der kan etableres vejadgange til de enkelte virksomheder som vist i princippet på illustrationsplan, Bilag C, der viser eksempel på mulig udnyttelse af området inden for lokalplanens bestemmelser.


Der kan anlægges interne færdselsarealer i området, herunder stier og nødvendige serviceveje, manøvre eller
parkeringsarealer. Parkering skal etableres, så det holdes på egen grund.
Interne veje i erhvervsområdet etableres efter behov, og i henhold til vejlovens regler.