Bestemmelser
Lokalplanen har til formål at:
Sikre området anvendt til etageboliger,
Sikre vejadgang til Tarphagevej.
Sikre gode og velbeliggende opholdsarealer.
§2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matr.nr. 14bi Sædding By,
Guldager.
§2.2. Lokalplanområdet fastholdes i byzone.
§3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til helårsboliger i form af etageboligbebyggelse.
§4.1 Ingen bestemmelser.
§5.1 Lokalplanområdet skal vej- og stibetjenes med op til to overkørsler fra Tarphagevej i princippet som
vist på Lokalplankort Bilag B.
§5.2 Der skal for lokalplanområdet sikres oversigtsarealer i henhold til vejreglerne.
§5.3 Lokalplanområdet skal indrettes, så det ikke er nødvendigt for lastbiler at bakke til og fra offentlig vej.
Parkering
§5.4 Der skal anlægges mindst 1 p-bås pr. bolig.
§5.5 Ved anlæg af parkeringsarealer på terræn langs Tarphagevej, skal et areal svarende til hver 8.
parkeringsplads udføres som grønt areal med spredt træbeplantning på grøn bund. Plantebede til
træer skal minimum være 2,5x5 meter. Plantebede skal etableres langs Tarphagevej.
§5.6 Der skal etableres mindst to cykelparkeringspladser pr. bolig. Cykelparkering skal placeres i
tilknytning til de enkelte bygninger.
§5.7 Henstilling af busser samt last-, flytte- og fragtbiler og lign. på eller over 3.500 kg, må ikke finde
sted inden for lokalplanområdet.
§5.8 Ubebyggede fælles- og friarealer samt veje må ikke anvendes til oplag og henstilling af trailere,
campingvogne, både og ikke indregistrerede køretøjer.
Belysning
§5.9 Belysning af veje og parkeringsarealer skal etableres ved opstilling af armatur med en lyspunkthøjde
på højst 5,5 meter og skal være udformet således, at lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne.
§5.10 Øvrig udendørs belysning, herunder belysning af stier, bygningsdele mv. må kun etableres med
opstilling af armatur med en lyspunkthøjde på højst 3,5 meter og skal være udformet således, at
lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne.
§5.11 Belysning af gang- og vejarealer skal udføres med ensartet armatur.
§6.1 Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal
fremføres som jordkabler.
Affaldshåndtering
§6.2 Anlæg til fælles opsamling af husholdningsaffald og genbrugsmaterialer som papir, glas, metal og lignende skal enten integreres i etageejendommen, integreres med øvrig sekundær bebyggelse som udhuse, cykelskure og lignende eller fremstå som fritliggende bygninger i terræn med afskærmende beplantning. Udendørs oplagring og renovation må kun finde sted indenfor indhegnede og afskærmede arealer.
Nedsivning af regnvand
§6.3 Som minimum skal tag- og overfladevand fra 50% af ejendommens areal nedsives på egen grund.
§6.4 Til nedsivning eller forsinkelse af regnvand, må der etableres forskellige LAR-løsninger som f.eks. etablering af forsinkelses- og nedsivningskassetter, brug af permeabel belægning med videre.
Støjafskærmning
§6.5 Der kan etableres støjafskærmning som støjvold, støjmur eller lignende, som sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes.
§6.6 Tekniske anlæg, renovation og støjafskærmning skal placeres udenfor vejbyggelinjen.
§6.7 Støjafskærmning kan ikke være højde end max. 2,5 meter.
§6.8 Støjafskærmningen skal enten fremstå som en tilplantet væg med en fuldt dækkende beplantning
af stedsegrønne planter. Eller fremstå som ubehandlet træ med minimum 80% af facaden skal
være transparent glas.
§6.9 Der må ikke opsættes husstandsvindmøller, mini- og mikromøller inden for lokalplanområdet.
§7.1 Den samlede bebyggelsesprocent indenfor lokalplanområdet må ikke overstige 145%.
§7.2 Al boligbebyggelse skal placeres indenfor byggefelterne jf. Lokalplankort Bilag B, og med følgende maksimale facade- og bygningshøjder og etageantal:
-
- Indenfor byggefelt B3 må der opføres maks. 3 etager og facade- og bygningshøjden må maks. være 11 m.
- Indenfor byggefelt B4 må der opføres maks. 4 etager og facade- og bygningshøjden må maks. være 14,5 m.
- Indenfor byggefelt B5 må der opføres maks. 5 etager og facade- og bygningshøjden må maks. være 18 m.
- Indenfor byggefelt B6 må der opføres maks. 6 etager og facade- og bygningshøjden må maks. være 21,5 m.
- Indenfor byggefelt B7 må der opføres maks. 7 etager og facade- og bygningshøjden må maks. være 25 m.
§7.3 Udover det tilladte antal etager må der indenfor byggefelterne etableres opholdsarealer,
glasoverdækninger, orangerier og tekniske installationer mv. på bygningstage. Dog må der ikke
etableres ophold over 7. etage.
§7.4 Glasoverdækninger og orangeri til ophold på tage må etableres i op til 3 meter over murkronen.
§7.5 Der må til opholdsarealer på tage etableres værn i op til 2,5 m over murkronen. Værnene skal
etableres i transparent materiale.
§7.6 Mindre bygninger som cykel- og redskabsskure op til 20m2, samt underjordiske anlæg mv. kan
placeres udenfor byggefelterne, dog min. 2,5 m fra skel, forudsat flugt-, brand- og redningsveje
friholdes for bebyggelse.
§7.7 Der må etableres tekniske installationer, som ventilation, i op til 2,5 meter over murkronen.
Ventilationsanlæg og andre tekniske anlæg skal placeres i mindst samme afstand fra facaden som
højden på den tekniske installation.
§7.8 Tekniske installationer skal afskærmes.
§7.9 Der må etableres altaner og karnapper indenfor facaden og op til 2 meter ud fra bygningsfacaden
og op til 1,5 meter udover byggefeltet, dog ikke indenfor vejbyggelinjen.
§7.10 Påhængte altaner og karnapper må ikke være større end 10 m2.
§7.11 Karnapper skal have en frihøjde på minimum 3,5 meter over terræn.
§8.1 Facader på beboelsesbygninger skal fremtræde som blank teglstensmur uden overfladebehandling.
§8.2 Ny bebyggelse skal udformes, så den igennem valg af materialer, konstruktion og detaljer
fremtræder med et sammenhængende arkitektonisk formsprog og en harmonisk helhedsvirkning.
§8.3 Mindre facadepartier på op til 20% af facaden, ekskl. vinduer. Kan udføres i andre materialer f.eks.
facadeplader, glas, natursten, træ, metal eller lignende.
§8.4 Elevatortårne, ventilation, trappehuse til tagterrasser mv. skal udformes og beklædes således, at
de fremtræder som en integreret del af bygningens arkitektur.
§8.5 Der må ikke etableres altangange eller svalegange.
§8.6 Vinduer og åbninger:
• I vinduer må kun anvendes planglas.
• I boligbebyggelse må vinduer kun fremtræde med klart glas uden spejlende virkning.
• Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende, således de får karakter af facadebeklædning.
§8.7 Tage på bygninger skal fremtræde som flade.
§8.8 For solenergianlæg (solceller/solpaneler/solfanger og lign.) gælder følgende:
• Anlæg må ikke udføres i reflekterende materiale, der kan medføre blændingsgener for naboer
og genboer.
• Anlæg må kun etableres fladt direkte på tagfladen.
• På flade tage kan anlægget dog hæves/vinkles såfremt det er skjult og ikke synlige fra nabogrund
og offentlige arealer.
• Anlæg må ikke etableres på terræn.
§9.1 Der skal sikres velbeliggende og anvendelige opholdsarealer svarende til mindst 10% af det samlede etageareal. På opholdsarealer skal der være mulighed for sol og læ. Opholdsarealer må etableres på terræn, som altaner og tagterrasser og som fælles og private.
§9.2 Der skal sikres et velbeliggende, anvendeligt og sammenhængende fælles grønt opholdsareal svarende til mindst 5% af det samlede grundareal.
§9.3 Der må ikke udføres terrænregulering i lokalplanområdet på mere end +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn.
§9.4 Der skal reserveres plads til fælles affaldsstationer..
§10.1 Ingen bestemmelser.
Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:
• de i § 5 nævnte veje er etablerede;
• de i § 5 nævnte parkeringsarealer er etablerede;
• at det ved målinger eller beregninger er dokumenteret, at følgende hensyn i forhold til miljøstyrelsens støjgrænser er imødekommet:
• Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til boligformål og udendørs opholdsarealer, ikke overstiger Lden 58dB.
• For bebyggelser, hvor kravet om at overholde Lden 58 dB ikke kan opfyldes på facaden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau, som vejtrafik påfører bebyggelsen i sove- og opholdsrum ikke må overstige Lden 33 dB med lukkede vinduer og Lden 46 dB med et vindue
åbent i boligen. ”Åbent vindue” er defineret ved, at vinduet er åbent til et åbningsareal på 0,35 m2, og at efterklangstiden er 0,5 sekunder.
• Boligerne skal disponeres, så sove- og opholdsrum så vidt muligt placeres mod boligens stille facade, mens birum kan placeres mod gaden.
• Der må maksimalt være 68 dB i hele lokalplanområdet;
• de i § 9 nævnte fri- opholdsarealer er etablerede;
• nybyggeri er tilsluttet offentlig/kollektiv vand-, el- og kloakforsyning i det omfang bebyggelsen
skal forsynes.
På ejendommen er der tinglyst servitutter, hvoraf den ene med dato/løbenr. 13.02.1984-3823-49 vedrører en vejbyggelinje for Tarphagevej. Vejbyggelinjen er stedfæstet jf. Lokalplankort Bilag B. Byggefelterne i lokalplanen er tilpasset denne vejbyggelinje. Lokalplanen ophæver ingen servitutter.
Lokalplanområdet er ikke omfattet af andre lokalplaner, så denne lokalplan ophæver ligeledes ingen lokalplaner.
Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 02-020-0006 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Plan & Byudviklingsudvalget den 24. oktober 2024, med henblik på offentlig høring.
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester
Rikke Vestergaard, Direktør for Teknik & Miljø