Opholdsarealer

Kommuneplan 2022-2034 stiller krav om opholdsareal, der svarer til 10% af bebyggelsens etageareal. Lokalplanen er i tråd med kommuneplanen og stiller ligeledes krav om at der skal etableres opholdsareal svarende til mindst 10% af bebyggelsens etageareal.

Derudover stilles der i kommuneplan 2022-2034 krav til, at der ved etableringen af mere end 3 boliger udlægges et velbeliggende, anvendeligt og sammenhængende fælles opholdsareal til rekreativ brug. Opholdsarealet skal have en størrelse, der svarer til mindst 5% af grundens samlede areal.