Bestemmelser

Lokalplanen har til formål

at sikre området anvendt til etageboliger,

at sikre opholdsarealer til beboere i boligerne inden for og omkring lokalplanområdet,

at sikre bygningernes indpasning i området gennem krav til bygningsstørrelser, udformning og og materialer, 

at mindske mulige konsekvenser af oversvømmelser gennem ved at fastlægge byggefelt for placering af bebyggelse

at sikre en ny bebyggelse mod støj fra omkringliggende veje, jernbaner, virksomheder, institutioner

 

2.1

Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og inkluderer matrikelnumrene 3dz Strandby, Esbjerg Jorder, del af 3ab og 4bn Strandby, Esbjerg jorder, samt alle matrikler, der efter byrådets 1. behandling af lokalplanen, udstykkes heraf.

2.2

Lokalplanområdet ligger i og skal forblive i byzone.

3.1

Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål.

3.2

Bebyggelse må kun ske som etageboliger med tilhørende småbygninger som udhuse, cykelskure, affaldshåndtering og lignende.

 

 

Ingen bestemmelser.

5.1

Området skal vej- og stibetjenes fra Morsøgade i overensstemmelse med principperne vist på bilag B.

5.2

Der skal anlægges mindst 1 parkeringsplads pr. bolig i etageboligbebyggelse.

5.3

Parkering skal etableres som fælles parkeringsareal. P-arealet skal placeres på arealet, der ligger mod Morsøgade.

5.4

P-pladser i lokalplanområdet, der nedlægges som følge af ændringer, skal genetableres, således at parkeringskapaciteten ikke forringes for beboere i de eksisterende boliger. Dette krav gælder ikke for parkeringspladser på hjørneejendommen mod Fiskebrogade og Morsøgade.

5.5

Der skal etableres cykelparkeringspladser med mindst 2 pladser pr. 100 m2 etageareal.

5.6

Belysning af veje og parkeringsarealer skal etableres ved opstilling af armatur med en lyspunkthøjde på højst 5,5 meter og skal være udformet således, at lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne.

5.7

Udendørs belysning af stier, opholdsarealer, bygningsdele mv. må kun etableres med opstilling af armatur med en lyspunkthøjde på højst 3,5 meter og skal være udformet således, at lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne. Belysning af gang- og vejarealer skal udføres med ensartet armatur.

5.8

Ved anlæg af parkeringsarealer på terræn, skal et areal, svarende til hver 8. parkeringsplads udføres som grønt areal med spredt træbeplantning på grøn bund. Arealet vil stadig tælle med i beregningen af parkeringsbehov. Plantebede til træer skal minimum være 2,5x5 meter.

5.9

Stier skal anlægges med belægning velegnet for kørestolsbrugere og gangbesværede.

6.1

Anlæg til fælles opsamling af husholdningsaffald og genbrugsmaterialer som papir, glas, metal og lignende skal placeres ved indkørslen mod Morsøgade. Anlæggene skal enten integreres med øvrig sekundær bebyggelse som udhuse, cykelskure og lignende eller fremstå som fritliggende bygninger i terræn med afskærmende beplantning.

6.2

Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler.

6.3

Der må ikke opsættes mini- og mikromøller inden for lokalplanområdet.

6.4

På hver ejendom kan opsættes én husantenne i en højde der ikke overstiger tagryggen og antennen må ikke være synlig fra vej og sti.

6.5

Der kan etableres støjafskærmning som støjmur eller lignende, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes på opholdsarealet i området. Disse må dog ikke etableres nærmere end 10 meter fra lokalplanafgrænsningen.

7.1

Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 100 %.

Bebyggelse inden for byggefelt 1

7.2

Boligbebyggelse må kun opføres inden for det på bilag B viste byggefelt 1.

7.3

Bebyggelse må højst opføres i 3½ etage.

7.4

Bebyggelse må have en højde af maks. 15 meter.

7.5

Facadehøjden må ikke overstige 10,5 meter målt fra terræn til skæringen mellem facade og tag.

Bebyggelse uden for byggefelt 

7.6

Småhuse som udhuse, cykelskure og anlæg til håndtering af affald, må placeres uden for byggefelt 1. Dog ikke inden for området, der er markeret til ophold på lokalplankortet, bilag B.

7.7

Bebyggelse uden for byggefelt 1 skal have en afstand på mindst 2,5 meter til naboskel og veje.

For bebyggelse i hele området

7.8

Ventilationshætter, solpaneler og lignende tekniske installationer på tagflader, medregnes ikke i bebyggelsens højde og kan således overskride de fastsatte maksimumskoter. Ventilationsudkast og lignende tekniske installationer på tagflader må have en højde på højst én meter over taget. 

7.9

Tekniske installationer på tagfladen skal udføres som en del af bygningen og indgå naturligt i bygningens samlede arkitektoniske udtryk.

Facader

8.1

Facader på beboelsesbygninger skal udføres i rødlige teglsten. Mindre facadepartier, der svarer til max. 20 % af den enkelte facades areal, eksklusiv vinduer og døre, må udføres i andre materialer.

8.2

Mindre bygningsdele som f.eks. kviste, karnapper, vinduesfelter, indgangspartier og lignende må desuden udføres i træ, glas, zink, stål, beton, fibercement (Eternit), kobber, aluminium og kompositmaterialer.

8.3

Indgangsparti til den enkelte ejendom skal placeres mod gade eller offentligt byrum.

8.4

Sokkelhøjder der overstiger 0,5 meter i forhold til det omgivende terræn, skal fremstå som en del af bygningens facade.

8.5

Facader på sekundære bygninger som småhuse, carporte og garager skal udføres i træ, teglsten eller stål.

8.6

For byggeri inden for byggefelt 1, må der ikke etableres vinduer og altaner på den facade, der vender mod nord.

Tage

8.6

Tage på beboelsesbygninger skal fremstå som symmetriske saddeltage.

8.7

Taghældningen på beboelsesbygninger skal være mellem 40 - 45 grader. 

8.8

Tage på sekundære bygninger skal fremstå som fladt tag med op til 5 graders hældning.

8.9

Tagmaterialet på beboelsesbygninger skal udføres i rødlige teglsten.

8.10

Flade tage må udføres med andre materialer.

8.11

Tage må ikke udføres med blanke eller reflekterende materialer.

Skiltning

8.12

Skiltning og reklamering må ikke finde sted i lokalplanområdet. Ved etablering af erhverv i boligen må der dog opsættes ét skilt, med en størrelse på max 42x84 centimeter, ved adgangsdøren og et henvisningsskilt, med en skilteflade på højst 0,5 m2 og en maksimal højde på 1,5 meter, ved indkørslen. Der må desuden opsættes de henvisningsskilte, der er nødvendige for at boligområdet fungerer. 

8.13

Vinduer må ikke blændes helt eller delvist. Dette gælder både tilklæbning med reklame, maling med videre og blænding udført i faste materialer.

Støj

8.14

Ved etablering af boliger skal Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser overholdes.

Solceller m.v.

8.15

Solceller/solpaneler/solfanger og lign. må ikke udføres i reflekterende materiale, der kan medføre blændingsgener for naboer og genboer.

8.16

Solcellerne/solpanelet/solfangeren skal være parallel med tagfladen, og arealet af solcellerne/solpanelet/solfangeren må ikke udgøre mere end 20 %/x af tagfladen.

8.17

Solenergianlæg skal placeres samlet på den enkelte tagflade.

Altaner

8.18

Altaner skal placeres inden for byggefeltet.

8.19

Mod gadeskel må der kun etableres altaner og karnapper, der udkrager op til 1,2 meter fra facadelinjen. Den enkelte altan og karnap må ikke være længere end 2,5 m.

8.20

Mod gaden må altaner kun udføres som påhængte altaner, dvs. uden stolper.

8.21

Der må ikke etableres svalegane og altangange mod gader.

8.21

Altangange mod udeopholdsrummet skal udformes og inddækkes således, at dele af altangangen kan begrønnes med klatreplanter. Alternativt skal altangange udformes med facadebeklædning, der på anden vis medvirker til, at altangangene på hver etage opleves som flere usammenhængende altangange.

Elevatorer og trapper

8.22

Elevatorer og trapper skal integreres i bygningen.

9.1

Ejendomme må ikke befæstes på mere end 65 % af ejendommens areal. Bebyggelse anses som befæstet areal.

9.2

Som minimum skal tag- og overfladevand fra 65 % af den enkelte ejendom nedsives på egen grund. Hvis nedsivning ikke er mulig, skal tag- og overfladevandet forsinkes inden afledning.

9.3

Parkeringsarealer skal udformes således, at de kan anvendes til opmagasinering af regnvand,  når der er meget nedbør på kort tid (regnhændelser større end T=5).

9.4

Hegn mod skel, skal være levende hegn. 

9.5

Der skal på opholdsarealerne anlægges mindst én legeplads. Legepladsen skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til boligerne.

9.6

Der skal udlægges et fælles opholdsareal, svarende til mindst 20 % af det samlede etageareal.

9.7

Udendørs opholdsarealer må etableres på altaner, tagterrasser og lignende, når de er placeret og indrettet til formålet.

9.8

Opholdsarealer skal overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

9.9

Terrænregulering må højst være +/- 0,5 meter. Der må ikke foretages terrænregulering nærmere end 2,5 meter fra skel.

9.10

Udendørs oplag må kun finde sted inden for afskærmede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen.

9.11

Henstilling af busser samt last- og flytte- og fragtbiler og lign. på eller over 3.500 kg, må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

10.1

Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:
- de i § 5 nævnte veje og stier er etablerede;
- de i § 5 nævnte parkeringsarealer er etablerede;
- de i § 9 nævnte fri- opholdsarealer er etablerede;
- det i §§ 9.2-9.3 nævnte overflade- og spildevandshåndtering er etableret.

10.2

Før ny bebyggelse tages i brug, skal det via målinger eller beregninger fra et akkrediteret støjfirma dokumenteres, at Miljøstyrelsen vejledende støjgrænser mht. vejstøj og virksomhedsstøj kan overholdes. Mht. vejstøj skal der dokumenteres, at der etableres tilstrækkelige opholdsarealer, som ikke er støjbelastede over grænseværdierne. Hvor facadeværdien er overskredet, skal der etableres specialvinduer i beboelsesrum så krav til indendørs støj for åbnevinduer er overholdt. Mht. virksomhedsstøj skal der redegøres for hvilke foranstaltninger der etableres, og dokumenteres, at grænseværdierne kan overholdes på alle opholdsarealer. Mht. indendørsstøj for åbne vinduer i beboelsesrum skal der, ligesom ved vejstøj, etableres specialvinduer i de beboelsesrum, hvor facadeværdien er overskredet, så krav til indendørs støj for åbne vinduer er overholdt.

10.3

Indenfor lokalplanområdet er der områder, der er kortlagt iht. Lov om forurenet jord. For disse områder gælder det at:

  • Esbjerg Kommune skal give tilladelse efter jordforureningslovens § 8, inden ejendommene tages i brug til
    miljøfølsom anvendelse.
  • Før jord flyttes fra et kortlagt areal, skal det anmeldes til Esbjerg Kommune.
  • Der skal udarbejdes en jordhåndteringsplan således, at overskudsjord håndteres under hensyntagen til
    forureningsniveau.

Ingen.

Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 01-020-0010, udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Esbjerg Byråd den xx 20xx, med henblik på offentlig høring.

Jesper Frost Rasmussen, Borgmester

Erik Jespersen, Direktør for Teknik & Miljø