Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen. Området er fælleskloakeret, men vil blive separatkloakeret. I henhold til Spildevandsplan 2016-2021 så må der maksimalt afledes regnvand fra 35 % af grundarealet. Dette krav skal sikre, at DIN Forsynings regnvandssystem ikke overbelastes, når det regner.
Hvis der er behov for at aflede regnvand ud over de 35 % af grundarealet, skal dette ske ved nedsivning på grunden.
Ved skybrud kan der ske overfladisk afstrømning af regnvand til lavereliggende områder, hvor det kan medfører gener og skader på andre ejendomme. For at mindske dette indeholder lokalplanen begrænsninger for terrænregulering.