Under miljømæssige forhold hører bland andet støj, lugt og støv. Herunder forholdet til produktionserhverv. Der redegøres for disse emner i de følgende underafsnit.
Planlægningen kan også medføre andre påvirkninger. Herunder indblik og skyggeforhold. Enkelte af de eksisterende boliger, der ligger nærmest lokalplanområdet, vil opleve indblik og skygge som følge af den bebyggelse, som lokalplanen giver mulighed for at opføre syd for den eksisterende bygning. Dette forhold gælder specielt for de boliger, der ligger umiddelbart nord for lokalplanens byggefelt. På det sted hvor bebyggelsen kommer nærmest den eksisterende etageboligbebyggelse, vil afstanden mellem ny og eksisterende bebyggelse være cirka 8 meter og bebyggelsen vil have højde, der svarer til den eksisterende bebyggelse. Det betyder, at de lejligheder, der ligger nærmest byggefeltet, får begrænset tidsrum for direkte sol i opholdsrum.
Lokalplanen begrænser skygger, ved at fastlægge byggefelt, der begrænser byggeriets placering og bygningens bredde. Indblik håndteres ved at primære vinduesåbninger og ankomstarealer, herunder trappeopgange, ikke placeres på gavlen mod den eksisterende bebyggelse.
Samlet set vurderes, at lokalplanen medfører skygge og indbliksforhold, der ligger inden for det, der er rimeligt i en tættere bebygget og bymæssig sammenhæng. Her må det forventes, at der på