Bestemmelser

1.1

at sikre udvidelse af et område til servicebebyggelse i tilknytning til feriecenteret Ribe Byferie. tæt på Ribe by.

1.2

at sikre bevarelse af eksisterende bebyggelses arkitektoniske karaktertræk.

2.1

Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkortet Bilag A og inkluderer 266a og en del af matr.nr. 256 Søndermarken, Ribe Jorder.

2.2

Lokalplanområdet ligger i og skal forblive i byzone.

3.1

Lokalplanområdet udlægges til offentligt område, med specifik anvendelse feriecenter.

3.2

Lokalplanområdet skal anvendes til bebyggelser med servicefaciliteter i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelser med feriecenter. 

4.1

Mindre skelreguleringer og udstykning til offentlig vej og sti, samt almen forsynings- eller afløbsledning eller afløbsanlæg samt friareal er tilladt.

5.1

Området skal vejbetjenes fra Damvej som vist på Lokalplankortet Bilag A.

 

5.2

Ved overkørsler til området skal der sikres oversigtsarealer, jf. gældende vejregler.

6.1

Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon, antenne m.v. skal fremføres som jordkabler.

7.1

Bebyggelsesprocenten for ejendommen må ikke overstige 40.

7.2

Bebyggelse må højst opføres i 1 etager med udnyttelig tagetage.

7.3

Bebyggelse må have en maks. højde på 8,5 meter i byggefelt B2 og maks. 8 m i de rasterende byggefelter målt fra kote 3,75 m DVR90.

7.4

Bebyggelsen skal opføres indenfor de på Lokalplankortet Bilag B viste byggefelt B1-B5.

7.5

Ny sekundær bebyggelse, herunder garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger skal placeres i overensstemmelse med det på Lokalplankortet Bilag B viste byggefelt, B5 med min 2 meter til .

7.6

Byggefelt B2, vist på Lokalplankortet Bilag B, skal have en afstand af mindst 2,5 meter til nabo- og vejskel. Det skrå højdegrænseplan skal overholdes. 

Se bilag B

8.1

For byggefelt B1, B2, og B5 er gældende:

For bebyggelse i byggefelt B1, vist på Lokalplankortet Bilag B, skal facader udføres i sortmalet træ og tag i listetækket tagpap.

8.2

For byggefelt, B2, er gældende:

På nær 2 vinduer i facaden på bebyggelse i B2, må der ikke opføres vinduer i facaden på bebyggelse mod matr.nr. 266c Søndermarken, Ribe Jorder.

Ovenlys må etableres i maks. 10% af tagfladen og ikke i rygningen.

8.3

For byggefelt, B3, er gældende:

For bebyggelse i byggefelt B3, vist på Lokalplankortet Bilag B, skal facader udføres i røde blødstrøgne teglsten og fremstå som blankt murværk. Mindre bygningsdele som f.eks. kviste, karnapper, vinduesfelter, indgangspartier og lignende må desuden udføres i glas, træ og zink. Tage skal udføres med rød vingetegl.

8.4

For byggefelt, B4, er gældende:

Taget skal fremstå fladt.

Taghældning

8.5

Sekundært byggeri i B5 skal udføres med en taghældning mellem 33-37gr., mens bebyggelse i B2 skal udføres med en taghældning mellem 38-42gr, og bebyggelse i B1, B3 og B4 skal udføres med en taghældning mellem 43-46 gr.

Oversvømmelsessikring
8.6

Ny bebyggelsen skal oversvømmelsessikres til min. kote 3,75 m DVR90. Bygningerne kan oversvømmelsessikres ved skodder til dørene, vandtæt ydermur eller ved en højere sokkelkote.

Solenergianlæg på tage
8.7

Der må kun placeres solenergianlæg på bygningstage. Solenergianlæg skal anti-refleksbehandles,  skal integreres som en del af bygningens arkitektur, og må ikke placeres i tagflader beliggende ud mod det åbne land.

Skiltning
8.8

Skiltning indenfor lokalplanområdet må kun have karakter af vejvisnings- og informationsiltning, og have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse. Der må kun skiltes på bygningens facade.

9.1

Der må opsættes fast hegn i skel mellem matr.nr. 266c og 266a Søndermarken, Ribe Jorder i op til 1,8 m højde fra eksisterende terræn og udført i træ.

9.2

Al terrænregulering mellem skel og indtil 2 meter fra skel skal ske ved udjævning/tilpasning til de tilstødende arealer og grunde.

9.3

Ejendomme må ikke befæstes på mere end 40 % af ejendommens areal. Bebyggelse anses som befæstet areal.

9.4

Tag- og overfladevand skal nedsives på egen grund eller ledes til regnvandsbassin (kanal).

9.5

Belysning af gang- og vejarealer skal udføres med ensartet armatur som i eksisterende område.

9.6

Henstilling af busser samt last- og flytte- og fragtbiler og lign. på eller over 3.500 kg, må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

9.7

Udendørs oplag må kun finde sted inden for afskærmede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen.

 

11.1

Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:

  • det i § 9 nævnte anlæg til nedsivning af regnvand er etableret;
  • nybyggeri er tilsluttet kollektiv varmeforsyning.
  • nybyggeri opfylder klassifikationskrav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet.
12.1

Efter den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves og aflyses følgende lokalplaner:

Lokalplan nr. 02.10 – Feriebebyggelse ved Stampemølleåen tinglyst den 16.09.1992 aflyses for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan.

13.1

Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 40-030-0002 Feriecenter udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Esbjerg Byråd den 06.09.22.

 

Jesper Frost Rasmussen, Borgmester

 

Erik Jespersen, Direktør for Teknik & Miljø