Lokalplanen fastlægger ikke krav om opholdsarealer, idet ca. 30 % af planområdet indeholder eksisterende opholdsarealer som bibeholdes, og idet realisering af lokalplanen skal ses i sammenhæng med det overordnede areal for feriecenteret. Den kommende bebyggelse vil medføre en befæstelse, der er en smule større, med ca. 170m2, end ved eksisterende forhold. Arealerne der vil blive omdannet til bebyggelse, er udlagt til græs og uden faciliteter, og giver ikke anledning til ophold for gæster eller personale.