De ubebyggede arealer planlægges hovedsagelig udlagt til parkeringsarealer til kunder og ansatte i butikken. For at sikre et grønt præg er der bl.a. krav om bøgepur mod Tarphagevej samt områder med træbeplantning. Derudover er der krav om opholdsareal på 5 % af bebyggelsen.
For at give området et rydeligt udseende er der bl.a. bestemmelser om at oplag og affald skal afskærmes.
Der er fastsat nærmere bestemmelser om skiltning på terræn for at begrænse mængden. Herunder tillades kun én pylon som har begrænsninger i højden, samt bredden på den nederste del for at sikre et smalt udtryk. Placering begrænses ift. ikke at forringe trafiksikkerhed.