Forhold til gældende servitutter

Inden for området er der pålagt en række servitutter og byrder af forskellig karakter. De enkelte servitutter er gennemgået i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplanen og det er vurderet, hvilke servitutter, der har betydning for lokalplanen.

Der er tre deklarationer, der strider imod lokalplanen eller indeholder dele, der strider mod lokalplanen. Det drejer sig om følgende dokumenter:

 

Matr. nr. 619 og 621 begge Esbjerg Bygrunde

Dato: 12.06.1980, Dok om bebyggelse, benyttelse mv.

Deklarationen fastsætter i § 1 en højdebegrænsning på byggeri på matr. nr. 619 Esbjerg Bygrunde.

Deklarationens § 1 aflyses med henvisning til lokalplanens formål om at muliggøre bygningsmæssig fortætning i området.

Påtaleret: De til enhver tidværende ejere af matr. nr. 619 og 621 Esbjerg Bygrunde samt Esbjerg byråds byplanudvalg.

 

Matr. nr. 777a Esbjerg Bygrunde

Dato: 27.09.1963, Dok om bebyggelse, benyttelse mv.

Deklarationen fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 65.

Deklarationen aflyses med henvisning til lokalplanens formål om at muliggøre bygningsmæssig fortætning i området.

Aflysning af deklarationen skal ske med samtykke fra boligministeriet.

Påtaleret: Esbjerg Byråd

Jf. planlovens § 26, stk. 2 skal de påtaleberettigede underrettes samtidig med offentliggørelsen af lokalplanforslaget.

 

Matr. nr. 690c Esbjerg Bygrunde

Dato 13.10.1989, Dok om ombygning af kontorer

Deklarationen fastsætter krav om, at tre lejligheder i stueetagen på Englandsgade 14-14A skal benyttes til boligformål. Esbjerg Kommune ønsker at muliggøre en bredere anvendelse i bygningens stueetage.

Der er tale om en offentlig retlig servitut, som ikke aflyses med lokalplanen, men aflysningen kan evt. ske iht. almindelig praksis, hvis dette er relevant, fx i forbindelse med en byggesag på den berørte ejendom. Påtaleret: Esbjerg byråd, miljø- og planlægningsudvalget.