I forbindelse med udarbejdelse af denne lokalplan er gennemført en registrering af bevaringsværdi for alle bygninger opført til og med 1970. Registreringen er udført efter SAVE-systemet, og fastsætter en bevaringsværdi på en skal fra 1 til 9, hvor 1 gives til den mest bevaringsværdige bygning.
I lokalplanen er opstillet en række bestemmelser, som gælder for de mest bevaringsværdige bygninger. For dem alle gælder, at alle ydre bygningsændringer alene må foretages efter forudgående tilladelse fra Esbjerg Kommune. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives.
For bygninger med bevaringsværdi 1-3 efter SAVE-systemet gælder en række bevarende bestemmelser, hvis hovedformål er at sikre og forbedre bygningernes bevaringsværdi. For disse bygninger vil der typist være begrænsede muligheder for at ændre bygningernes ydre. Alle bygningsændringer skal foretages under hensyntagen til bevaring af det arkitektoniske udtryk.
For bygninger med bevaringsværdi 4-5 efter SAVE-systemet er fastsat en række bestemmelser i lokalplanen der sikrer, at ombygninger, ændringer og nedrivninger i området kun er muligt efter særlig tilladelse. For bygninger i denne kategori er der særligt fokus på at bygningernes oprindelige arkitektoniske udtryk mod gaden skal respekteres. Mod gården kan tillades bygningsændringer, som ikke nødvendigvis understøtter bygningernes bevaringsværdier.
Bygninger, der ikke er markeret som bevaringsværdige på bilag F betragtes ikke som bevaringsværdige, og kan efter ansøgning nedrives, og erstattes med ny bebyggelse efter bestemmelserne i denne lokalplan.
I C Møllerparken.
Bygningshøjde omkring Vor Frelsers Kirke
Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse op til fem etager i en stor del af området. Undtagelserne er områderne omkring Vor Frelsers Kirke, delområde C. I disse områder er bygningshøjden begrænset på baggrund af, at den eksisterende bebyggelse er lavere end i resten af bymidten og med henblik på at sikre relationen til Vor Frelsers Kirkes.
Parker, pladser og stier
Lokalplanen opstiller grundlæggende rammer for udformning og afgrænsning af de offentlige områder som pladser, parker og stier.
Pladser, torve og parker anses som essentielle elementer, der medvirker til at sikre en levende og oplevelsesrig bymidte. Byrummene giver rum for færdsel, ophold og arrangementer, der adskiller sig fra det, der er muligt i den øvrige by. Derfor sikrer lokalplanen at byrummene primært fremstår som ubebyggede områder, der har mulighed for forskellig anvendelse, der på forskellig vis kan tilpasses de varierende krav på forskellige årstider og i løbet af døgnet.
Det er væsentligt at lokalplanen sikrer, at byens offentlige rum kan forandres over tid. Lokalplanens opgave er at gøre det muligt, at de enkelte byrum kan tilpasses til de behov, der er relevante for byen. På den baggrund opstiller lokalplanen lempelige krav til den nærmere udformning af de enkelte byrum.
Retningslinjer for ændringer af bevaringsværdige bygninger
Perioden 1868-90, Små huse
Esbjergs huse var fra starten små og ydmyge arbejderboliger. I dag er kun enkelte helheder af småhuse fra den første tid bevaret. Man finder disse helheder især i Vesterhavsgade, Islandsgade og H.C. Ørstedgade, hvor de fleste huse i dag er fint renoverede og betragtes som attraktive byboliger.
Bygningerne bør bevares med røde tegltag eller skifertage uden udhæng. Kviste må ikke være dominerende, vinduerne bør være dannebrogsvinduer eller 2-rammede opsprossede vinduer. Farver på facaderne bør tilpasses omgivelserne.
Perioden 1890-1915, Storstadshuse
I modsætning til hovedparten af andre danske byer sprang Esbjergs byggeri direkte fra småhusbyggeri til 3-4 etagers storstadsbyggeri ofte med tårne og masser af facadeudsmykning. Årsagen til dette pludselige dimensions- og stilskifte skyldtes at investorer kom til Esbjerg for at starte virksomheder op i tilknytning til havnens hurtige udvikling. Samtidig eksploderede befolkningstilvæksten så boligbehovet blev stort.
Bygningsdetaljer på facaderne bør bevares og istandsættes. Bygningernes fagdeling bør være synlig i stueetagernes butiksudformning. Vinduernes opdeling bør bibeholdes. Tagene fra denne periode vil oftest være naturskifer – som bør søges bevaret eller erstattet med nye tage af naturskifer. Kviste opdeles så de ikke virker dominerende for tagfladen. Tagflader der ikke er synlige i gadebilledet kan have andre materialer.
Murede ydervægge
I Esbjerg har teglværkerne i Måde været storleverandør til husbyggerier indtil teglværkerne lukkede sidst i 60’erne. Teglværkerne havde et stort udvalg både i almindelige mursten og formmursten. Udsmykket murværk ses derfor på mange bygninger i Esbjerg. Bygninger opført i blank mur skal bevares med blank mur, da dette facadeudtryk er en væsentlig del af Esbjergs arkitektoniske kulturarv.
Vinduer og døre
Vinduer og døre er meget vigtige for en bygnings udseende. De enkelte arkitekturperioder markerer sig ofte stærkt ved ændring af udformningen af vinduer og døre. Bedre Byggeskikperioden var eksempelvis karakteriseret ved småsprossede vinduer – mens den funktionalistiske periode havde helt usprossede vinduer ofte lavet af stål. Det samme forhold gør sig gældende med udformningen af døre. I en periode for nogle år siden blev mange vinduer og døre udskiftet, især for at forbedre isoleringen i huset. Mange af de vinduer og døre, der blev udskiftet – passede ikke til de huse de blev sat i. Lokalplanen giver mulighed for at udskifte vinduer og døre til nye, der i form, farve og materiale svarer til det oprindelige udseende.
Der gives ikke mulighed for at anvende vinduer af plast. Plast er et nyere materiale, som vurderes at være fremmed i Esbjerg bymidte. Træ/alu-vinduer vil kunne anvendes der, hvor et træ/alu-vindue kan give en bygning et udtryk, som er i bedre overensstemmelse med det originale udtryk end et trævindue vil være. Det kan f.eks. være i funkisbygninger, hvor de oprindelige vinduer har været af jern.
Tage, tårne, kviste og altaner
Synlige tage er en vigtig del af bygningernes arkitektur. I Esbjerg indre by blev de fleste gamle etagehuse opført med naturskifertag – medens de mindre huse og villaer oftest havde tegltage. Det er karakteristisk at hjørnebygninger ofte blev markeret ved flotte tårne, hvoraf mange er bevaret. Kviste kan være en del af bygningens oprindelige arkitektur. De fleste kviste er dog først kommet til, når tagetagerne er blevet udnyttet.
Måde teglværk fremstillede i sin tid nogle karakteristiske røde blødt svungne falsteglsten, som desværre ikke fremstilles i dag. Men andre danske og tyske fabrikker fremstiller i dag tagsten, der minder meget om Måde tegl.
Ved bygningsændringer bør tagets hovedform respekteres. Ved udskiftning af tagbelægning anvendes som hovedregel samme materiale som oprindeligt eller et materiale tæt på det oprindelige.
Oprindelige tårne og kviste bør bevares, og nye kviste og tårne skal tilpasses bygningens arkitektur og omgivelserne, og må ikke dominere tagfladen.
Ovenlysvinduers størrelse tilpasses bygningens arkitektur og tagfladens størrelse og må ikke virke dominerende. Over hanebånd godkendes kun små tagvinduer i et begrænset antal.
Nye altaner og tagterrasser i tagfladen skal normalt etableres mod gårdfacaden og tilpasses bygningen og omgivelserne. I gadefacaderne tillades kun indeliggende altaner, og kun såfremt de kan indpasses i bygningens arkitektur.
Skorstene bør bevares, hvis de har markant betydning for bygningens arkitektur.
Farver og materialer
Facadebeklædning bør undgås. Tilladelse til facadebeklædning gives kun på baggrund af en konkret helhedsplan for bygningens facader, der kan tilføje bygningens arkitektur og omgivelser noget positivt. Gavle kan med særlig tilladelse beklædes, hvis det kan tilpasses bygningens arkitektur. Facade- og gavlfarver skal tilpasses bygningens arkitektur og omgivelser. Stærke og dominerende farver må kun bruges på begrænsede flader.
Markiser, baldakiner og tyverisikring
Løse stofmarkiser opsat over stueetagen kan opsættes ved butiksfacader, hvis de ikke dækker for væsentlige bygningsdetaljer og i øvrigt kan tilpasses bygningens arkitektur.
Stofmarkiser bør ikke være for lange, uden at de er opdelte – helst svarende til bygningens fagdeling. Farven på markiser skal være ensfarvede. Farven må desuden ikke være dominerende, blank eller med signalfarve og skal tilpasses bygningen og gadestrækningen.
Faste baldakiner kan kun undtagelsesvist forventes godkendt, hvis de på overbevisende måde kan indarbejdes i bygningens og gadestrækningens arkitektur. De må ikke virke skæmmende på bygningen, og de må ikke genere nabobygningerne og deres skiltning. Udvendig solafskærmning skal undgås oven over stueetagen. Tyverisikring bør ikke monteres udvendigt. Løse gitre kan eventuelt opsættes, hvis de kan tilpasses bygningens arkitektur.