Bebyggelse

Kommuneplanrammen fastlægger den maksimale bebyggelsesprocent i hele området til 40 %. Dette udnyttes i delområde B, mens lokalplanen begrænser bebyggelsesprocenten i delområde A til 10 %. Område A ønskes kun let bebygget, idet området er udlagt til idrætsanlæg.

I delområde C muliggøres byggeri slet ikke, idet området i kommuneplanen er registreret med høj risiko for oversvømmelse. Området bør derfor ikke bebygges, men udlægges i stedet til grønt område med anlæg til vandhåndtering.

Bebyggelsen tillades i lokalplanen opført i én etage med en bygningshøjde op til 8,5 m. i overensstemmelse med kommuneplanen.