Baggrund og formål

Kapaciteten af dagtilbudspladser i Ribe er udfordret og det blev derfor i 2023 politisk besluttet, at opføre en ny integreret institution i Ribe for at imødekomme det fremtidige pasningsbehov.

Nærværende lokalplan er således udarbejdet for at sikre mulighed for opførelse af en ny daginstitution til i alt 216 børn fra 0-6 år i den nordlige del af Ribe by.

Derudover skal lokalplanplanen muliggøre etablering af et idrætsanlæg med fodboldbane til brug for en nærtliggende privatskole, krolf og lign. samt parkering i tilknytning til en mindre eksisterende idrætshal i området.