Støj

Lokalplanen muliggør etablering af en daginstitution inden for planområdet. Daginstitutioner betragtes både som støjfølsom anvendelse, men også som en støjende aktivitet.

Området er beliggende inden for støjisolinjen fra Ribe Fjernvarme A.M.B.A og kan dermed potentielt blive påvirket af støj fra værket.

For at forebygge støjgener fastlægges der et byggefelt, inden for hvilket al bebyggelse skal opføres. Byggefeltet placeres uden for støjisolinjen, hvormed respektafstanden til virksomheden respekteres.

Arealerne omfattet af støjisolinjen for Ribe Fjernvarme A.M.B.A udlægges til grønne friarealer og vandhåndtering, parkeringsanlæg samt boldbane.

Ligeledes er området disponeret med delområde ud fra betragtninger om en respektafstand til de omkringliggende boliger mod henholdsvis nord og øst. Således udlægges et bredt bælte langs lokalplanens nordlige og østlige afgrænsning som grønne friarealer, som dermed ikke kan udnyttes som udearealer for daginstitutionen.

Støjudbredelse fra Sorsigvej henholdsvis Mosevej vurderes ikke at påvirke væsentligt ind i lokalplanområdet.

Støv- og støjgener i anlægsfasen

Anlægsfasen vil kunne give anledning til støj- og støjgener i omgivelserne. Det forudsættes, at generne forsøges minimeret mest muligt.

Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune” skal overholdes.