Natura 2000
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne.
Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen/projektet kan skade et Natura 2000-område.
Hvis det ikke kan udelukkes, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af virkningerne på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningerne for det pågældende område, jf. habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2.
Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 89 'Vadehavet', som mod øst grænser op til planområdet og mod syd ligger i en afstand af ca. 100 meter fra planområdet. Lokalplanområdet indeholder således ikke Natura 2000-arealudpegning. Vadehavet er også udpeget, som UNESCO-verdensarvsområde og nationalt geologisk interesseområde.
På grund af nærheden og det konkrete udpegningsgrundlag er der udarbejdet en Natura 2000- væsentlighedsvurdering, og der er foretaget en konkret vurdering i den tilhørende miljørapport.
I Natura 2000 væsentlighedsvurderingen vurderes det, at ved gennemgang af potentielle påvirkninger for de enkelte naturtyper på udpegningsgrundlaget kan konkluderes, at ingen af naturtyperne vurderes at blive væsentlig påvirket og at projektet, som nærværende lokalplan giver mulighed for, ikke er til hindring for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for områderne eller vil føre til en påvirkning af Natura 2000-områdernes integritet.
Det vurderes også, at ingen af habitatarterne på udpegningsgrundlaget vil blive væsentligt påvirket, hvorfor planen ikke er til hindring for opnåelse af gunstig bevaringstilstand for nogle af disse arter.
