Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
I henhold til § 8 i Miljøvurderingsloven - Bekendtgørelse nr. 1976 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 27/10/2021 - skal der udarbejdes en miljøvurdering af:
1. Lokalplaner, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag A og B.
2. Andre lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Lokalplanen vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder, men fastlægger rammer for fremtidige tilladelser til virksomheder, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 4.2.a "kemisk industri, Fremstilling af uorganiske kemikalier, Gasser", som er en s-mærket listevirksomhed.
Miljørapporten med vurdering af planforslaget er fremlagt i offentlig høring i samme periode som planforslaget.
Sideløbende med udarbejdelse af planforslag er der ansøgt om godkendelse af et projekt i området, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, og derfor omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering, jf. § 15, stk. 1 i miljøvurderingsloven.
Endvidere er det ansøgte projekt omfattet af flere punkter på henholdsvis godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 og miljøvurderingslovens bilag 2.
Projektet kan først realiseres når Miljøstyrelsen har gennemgået bygherres miljøkonsekvensrapport i henhold til miljøvurderingslovens § 24.
Anlæg i lokalplanområdet, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er meddelt en § 25-tilladelse i henhold til miljøvurderingsloven på baggrund af en miljøkonsekvensrapport (VVM).