Spildevandsplanen

Lokalplanområdet er ikke omfattet af Esbjerg Kommunes spildevandsplan. Derfor udarbejdes der tillæg til spildevandsplanen for tilslutning og afledning af procesvand til spildevandssystemet, samt afledning af tag- og overfladevand til Din Forsynings regnvandssystem. For området udlagt som havneområde fastlægges en afløbskoefficient på 0,8 og for erhvervsområdet fastlægges en afløbskoefficient på 0,6, hvilket betyder at hhv. 20 % og 40 % af tag- og overfladevandet ved normalregn skal håndteres inden for lokalplanens område. Der gives i den forbindelse mulighed for etablering af regnvandshåndteringsanlæg inden for området.