Lokalplanen muliggør de nødvendige tekniske anlæg for virksomheden til fremstilling af ammoniak, der i
store træk indeholder elektrolyseanlæg, der producerer hydrogen (brint) ved at spalte vand til brint og
ilt, luftseparationsanlæg, der separerer nitrogen (kvælstof) fra luften for at kunne levere kvælstof til
ammoniakproduktionen og ammoniakanlægget, der producerer ammoniak ved at blande brint og
kvælstof i en såkaldt Haber-Bosch-proces.
Dertil kommer en række andre enheder og anlæg, der er nødvendige for produktionen af hydrogen og
ammoniak, herunder vandrensningsenhed samt køleanlæg, varmelager, oplagstanke til ammoniak, brint
og vand samt en skorsten.
Anlægget vil være forbundet til det overordnede elnet, og der vil foregå en udvidelse af den eksisterende
infrastruktur for at sikre den nødvendige vejadgang til anlægget.
Den nordlige del af planområdet krydses af 150 kV-højspændingsledninger, som vist i princippet på
kortbilag B. Omkring højspændingsledningerne gælder en respektzone på 15 meter fra yderste fase af
masterne, hvor der ikke må opføres bebyggelse, beplantning eller udføres anlægsarbejder i en højde
over 3 meter. Byggefelt I er afgrænset, så det ligger uden for respektzonen, som vist på kortbilag B.
Lokalplanen fastsætter bestemmelser om en maksimal bebyggelsesprocent på 90.
Lokalplanen fastsætter bestemmelser for erhverv med udgangspunkt i et layout og disponering af
området, der udlægger 2 byggefelter indenfor delområde A, som vist på kortbilag B. Inden for byggefelt
I kan der etableres bebyggelse til produktionsfaciliteter og tekniske anlæg i form af elektrolyseanlæg,
nødstrømsanlæg, oplagstanke, transformerstationer, bemandingsfaciliteter og div.
administrationsbygninger, herunder ankomstområde med port og parkering. Inden for byggefelt II kan
der alene etableres mindre tekniske anlæg og forsyningsanlæg.
Lokalplanen fastlægger en maksimal bygningshøjde på 50 meter, dog kan skorsten gives en højde på op
til 100 meter, hvis det er nødvendigt for områdets drift. Lokalplanen fastsætter bestemmelser for tagog
facadematerialer inden for området, der tilstræber en indpasning i omgivelserne i form af dæmpet farveholdning og materialevalg der ikke har reflektionsgener i naboområder, samt at anlægget tilstræbes en overordnet arkitektonisk harmoni og enkelthed. Et arkitektonisk greb for at skabe enkelthed er at afskærme tekniske installationer med synlige rør, enten helt eller delvist. Dertil kan der f.eks. benyttes røgfarvet glaspartier til at sløre de tekniske elementer.
Nedenstående billeder viser et eksempel på et harmonisk anlæg, hvor bagvedliggende tekniske
installationer er delvist skjulte. Enkelte elementer må dog gerne være synlige igennem afskærmning.
Eksempel på facadeafskærmning der slører bagvedliggende tekniske installationer. (Daka Hedensted) Eksempel på et anlæg bagved en afskærmning. (Daka Hedensted)
Eksempel på et fritstående anlæg uden afskærmning.
(Udenlandsk virksomhed)
Billedet til venstre illustrerer et anlæg, hvor
tekniske installationer er fritstående og uden
afskærmning.
Lignende fritstående og tekniske elementer skal
søges afskærmet indenfor planområdet.
Delområde A disponeres og terrænreguleres således at bebyggelse og anlæg sikres mod stormflod og
ekstreme regnhændelser. Derfor skal interne veje samt mellemliggende arealer etableres i færdigt
terræn i kote 6,0 DVR90 og bygninger i kote 6,5 DVR90, så der sikres fald væk fra bygninger mod de
interne veje. Kritiske komponenter skal etableres i kote 6,7. Terrænet forventes hævet mod øst, og skal
afsluttes mod områdets kant (i øst) med blød overgang og med maksimal hældning på 1:3. Mod
naturområderne i nord og mod strandbeskyttelseslinjen i syd gives der mulighed for, at afslutning af
terrænregulering kan ske ved etablering som støttemur eller med spuns.
I delområde B må der ikke opføres bebyggelse eller foretages terrænregulering uden kommunens
tilladelse eller uden Kystdirektoratets tilladelse, for så vidt angår arealet indenfor
strandbeskyttelseslinjen i syd.
I delområde C må der ikke opføres bebyggelse. Alle tilstandsændringer inden for beskyttelseszonen
forudsætter Esbjerg Kommunes dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18.
Neden for er vist et tværsnit med principiel placering af anlæggets bebyggelse mod det omgivende åbne
land, sammen med de eksisterende store forsøgsvindmøller og deponiet samt det eksisterende
erhvervsområde med bl.a. Energnist, havnen og udskibningsfaciliteterne og med Esbjerg by beliggende i baggrunden.
PtX-anlæggets beliggenhed i forhold til nærområdet med kig fra strandengen i øst mod byen i vest. PtX-anlægget ses
ligefor med skorsten som det højeste element i bebyggelsen samt elektrolyse, oplagstanke, ASU mm. Havnen og
udskibningsfaciliteter samt deponi fremgår til venstre i billede og bl.a. Energnists med den ikoniske bygning og
Tjæreborgvej til højre i billedet. PtX-anlægget ligger i naturlig forlængelse af eksisterende industri i området. Vestkraft, vis
skorsten, der i dag skyder op i terrænet med en højde på 250 meter, nedlægges i nær fremtid.
PtX-anlæggets beliggenhed i forhold til nærområdet med kig fra strandengen i øst mod byen i vest. PtX-anlægget ses
ligefor med skorsten som det højeste element i bebyggelsen samt elektrolyse, oplagstanke, ASU mm. Havnen og
udskibningsfaciliteter samt deponi fremgår til venstre i billede og bl.a. Energnists med den ikoniske bygning og
Tjæreborgvej til højre i billedet. PtX-anlægget ligger i naturlig forlængelse af eksisterende industri i området. Vestkraft, vis
skorsten, der i dag skyder op i terrænet med en højde på 250 meter, nedlægges i nær fremtid.
Eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet kan nedrives, herunder minkhaller som ligger
centralt i området. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil, herunder
slammineraliseringsanlæg med tilhørende bygninger og funktioner.
Der er udarbejdet visualiseringer af lokalplanens muligheder for bebyggelse, der fremgår neden for samt
i tilhørende miljørapport.
Visualisering af PtX-anlægget set fra Fanø ind mod Esbjerg med havnen og byen i vest og PtX-anlægget vist som det
forventede volumen af påtænkt virksomhed til højre i billedet.
Visualisering af PtX-anlægget set fra Fanø ind mod Esbjerg med havnen og byen i vest og PtX-anlægget vist som det
forventede volumen af påtænkt virksomhed til højre i billedet.
Visualisering af PtX-anlægget set fra Måde Bakker mod øst med PtX-anlæggende ligefremme, vist som det forventede
volumen af påtænkt virksomhed.
Visualisering af PtX-anlægget set fra Måde Bakker mod øst med PtX-anlæggende ligefremme, vist som det forventede
volumen af påtænkt virksomhed.