Støj

Virksomhedsstøj
Erhverv inden for lokalplanområdet skal overholde grænseværdier for virksomhedsstøj i nærliggende områder og ved fritliggende boliger i det åbne land i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger.
Lugt, støv og luftforurening
Virksomheder inden for området skal overholde gældende grænseværdier for emissioner fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven.
Erhverv inden for lokalplanområdet, der kan påvirke omgivelserne med lugt og støv reguleres af anden lovgivning.
Gener i anlægsfasen
Anlægsfasen vil kunne give anledning til støj- og støvgener i omgivelserne, samt øget tung trafik på det omgivende vejnet.
Det forudsættes, at generne forsøges minimeret mest muligt. Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune” skal overholdes.
Forholdet er nærmere beskrevet og vurderet i miljørapporten, der fremlægges med lokalplanforslaget.