Bestemmelser
Lokalplanen har til formål
at sikre at fjernvarmeværket kan udvides,
at bebyggelsen placeres og udformes under hensyntagen til områdets omgivelser og
at sikre afskærmende beplantning omkring området.
2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matrikelnumrene 15tø samt dele af 15x og 15kk Nørremarken, Ribe Jorder.
2.2
Området opdeles som vist på lokalplankortet i delområderne A og B.
2.3
Lokalplanområdet fastholdes som byzone.
3.1
Delområde A må kun anvendes til tekniske anlæg, herunder varmemærk med tilhørende funktioner, som fx administration, lager, oplag mv. med en samlet miljøpåvirkning, der ikke overstiger miljøklasse 5.
3.2
Delområde B må kun anvendes til afskærmende beplantning med høje træer.
3.3
Der må ikke etableres støjfølsom anvendelse indenfor lokalplanområdet.
Mobiltelefonmast
3.4
Der må indenfor lokalplanområdet opsættes mobiltelefonantenner på skorstene.
4.1
I lokalplanområdet må der foretages
- sokkeludstykninger omkring bygninger,
- udstykning omkring parkeringsarealer, opholdsarealer og andre fælles friarealer,
- udstykninger uden mindste grundstørrelse således, at nogle ejendomme hovedsageligt består af et byggefelt/det bebyggede areal.
5.1
Delområde A skal vejbetjenes fra Mosevej med maksimalt 3 adgange, i overensstemmelse med principperne vist på Lokalplankortet, Bilag B.
5.2
Der er ikke fastsat nærmere bestemmelser omkring vejadgange til delområde B.
5.3
Stier i delområde B må kun anlægges, i det omfang, de ikke vil påvirke mulighederne for at drive varmeværk til delområde A.
5.4
Der skal I delområde A min. forefindes min. 10 parkeringspladser.
5.5
Henstilling af uindregisterede busser samt last- og flytte- og fragtbiler og lign. på eller over 500 kg, må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.
6.1
Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler.
6.2
Fælles ledningsanlæg i området skal sikres ved tinglyst deklaration.
Herunder bestemmelser om vedligeholdelse.
7.1
Det samlede etageareal for byggeri i delområde A må ikke overstige 5.000 m².
7.2
Bebyggelse skal placeres indenfor byggefelterne vist på Lokalplankortet, Bilag B.
7.3
Bygningshøjden i byggefelt B1 må ikke overstige 8½ m, dog maks. 2 etager.
7.4
Bygningshøjden i byggefelt B2 må ikke overstige 20 m for bygninger, 30 m for akkumulatortanke og 50 m for skorstene.
7.5
Udenfor byggefelterne må der placeres mindre bygninger og tekniske anlæg, såsom transformerstation. Mindre bygninger og tekniske anlæg må opføres med max 10 m2 og ikke højere end 2,5 m over terræn. Disse småbygninger skal udformes og placeres med hensyntagen til omgivelserne og den øvrige bebyggelse, enten som tilbygning, indbygget i bebyggelsen eller afskærmet med beplantning.
8.1
Facader i byggefelt B1 skal udføres i mursten i rødlige nuancer.
8.2
Facader i byggefelt B2 skal enten udføres i mursten i rødlige nuancer eller i facadeplader i grålige eller rødlige nuancer.
8.3
Byggeri skal udføres med gulv i min. kote 3.90 m DVR90.
8.4
Solenergianlæg på bygninger må ikke udføres i reflekterende materiale, der kan medføre blændingsgener for naboer og genboer.
8.5
Solenergianlæg på bygninger skal nedfældes i tagfladen, plant med taghældningen.
Opholdsarealer
9.1
Der skal være et opholdsareal på min. 100 m² til rådighed for områdets ansætte og gæster.
9.2
Opholdsareal skal friholdes for bebyggelse og oplag.
Belægning
9.3
Overfladevand skal håndteres lokalt i lokalplanområdet.
9.4
Spildevand afledes til spildevandskloakken.
9.5
Lyskegler må ikke oplyse arealer udenfor lokalplanområdet.
Afskærmende beplantning
9.6
Delområde B, samt de udpegede område i delområde A, skal fastholdes som afskærmende beplantning.
9.7
Afskærmende beplantning skal vedligeholdes og om fornødent skal der foretages genplantninger med højt stammede træer og en bund af buske.
Terrænregulering
9.8
Terrænet i delområde A må reguleres, således der opstår plane flader til parkering, manøvreareal og bebyggelse.
Hegn
9.9
Delområde A må hegnes med et trådhegn, med en højde på optil 3 m over terræn.
9.10
Der må opsættes støjdæmpende hegn omkring de enkelte udendørsaktiviteter, som fx portåbninger, last- og læssearealer mv.
9.11
Udendørs oplagring og affaldshåndtering må kun ske bag afskærmning.
Skilte på bygninger
9.12
Publikumsorienterede skiltning må kun opsættes på bygninger i delområde A og skal etableres plant med bygningens facade og må ikke etableres på taget eller over det flade tags murkrone.
9.13
Skiltning skal have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse.
9.14
Skilteformen skal tilpasses bygningens arkitektur. Løbende og blinkende lysreklamer tillades ikke.
Skilte på terræn
Skiltning på terræn skal udføres efter følgende retningslinjer:
Der må opføres ét fritstående skilt eller én pylon mod Mosevej, med en maksimal bredde på 2,1 m og en højde på maksimalt 7,5 m over eksisterende terræn.
Skiltning skal respektere vejreglernes bestemmelser om oversigt.
På fritstående skilte og pyloner må kun logo og/eller tekst oplyses og ikke søjlen som helhed.
Ingen bestemmelser.
11.1
Overflade- og spildevand skal håndteres jf. §§ 9.3 og 9.4.
11.2
Før ny bebyggelse tages i brug skal de i afsnit § 5 nævnte veje, stier og parkering være etableret.
11.3
Før ny bebyggelse tages i brug, skal de i afsnit § 9 nævnte opholdsarealer, støjskærmende foranstaltninger og afskærmende beplantning og hegn være etableret.
11.4
Før ny bebyggelse må tages i brug, skal der etableres afværgeforanstaltninger i form af støjafskærmning jf. § 9.10, såfremt de til enhver tid gældende vejledende støjgrænser fra Miljøstyrelsen ikke kan overholdes for den pågældende virksomhed.
12.1
Ved lokalplanens endelige vedtagelse og anmeldelse til PlansystemDK aflyses Lokalplan nr. 03.13 i dens helhed og Partiel byplanvedtægt nr. 10 og Lokalplan 03.06 indenfor Lokalplan 40-040-0005’s område.
Ovenstående Lokalplan nr. 40-040-0005 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Esbjerg Byråd den 2. december 2019.
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester
Erik Jespersen, Direktør for Teknik & Miljø