Lokalplanen er ikke i overensstemmelse Kommuneplan 2018-2030, idet lokalplanens delområde A, der skal anvendes til varmeværk, er større end det, der er udlagt i kommuneplanens rammer.
På den baggrund er ændring nr. 2019.31 til kommuneplanen offentliggjort samtidig med denne lokalplan, hvor der redegøres nærmere for ændringerne.
Uoverensstemmelserne er følgende punkter:
- Afgrænsningen da arealet ved Ribe Fjernvarme er i dag udlagt til ’område til teknisk anlæg’ og det omkringliggende areal er udlagt til ’grønt danmarkskort’. Det er ikke muligt, at udvide anlægget inden for det allerede udlagte område, da det skal være muligt at vende med lastbiler inde på området. Det er derfor nødvendigt, at ændre i alt 0,37 ha fra ’grønt danmarkskort’ til ’område til teknisk anlæg’. Udvidelsen vurderes at være samfundsmæssigt nødvendig.
- Den maksimale bygningshøjde hæves fra 20 til 30 meter for at give mulighed for en ny akkumuleringstank.