Beliggenhed og eksisterende forhold

Lokalplanområdets placering

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet består af det eksisterende kraftvarmeværk i Ribe, beliggende Mosevej 100.

Det eksisterende anlæg blev opført omkring 1975 og er siden udvidet og moderniseret af flere omgange.

Omkring varmeværket ligger en mindre plantage med enkelte stier, der giver offentligheden adgang til området.

Figur 1: Lokalplanområdet set fra Juels Allé syd for lokalplanområdet.

Nord for lokalplanområdet ligger bygningerne der tidligere har rummet Nørremarksskolen. Ved denne lokalplans udarbejdelse står lokalerne tomme.

Områderne mod syd og øst for lokalplanområdet udgøres af beskyttede engarealer og et område der afgræsses af kvæg. Området grænser desuden op til en stiforbindelse, der er anlagt langs Tved Å og forbinder området med midtbyen.

Bygningerne i lokalplanområdet er opført i røde teglsten og med enkelte facadepartier i antracitgrå facadeplader, mens den eksisterende akkumulatortank er opført i blåfeå facadeplader og skorstene i brune nuancer.

De eksisterende bygninger i lokalplanområdet.

Figur 2: De eksisterende bygninger i lokalplanområdet.