Der findes en stor mængde bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet. Lokalplanen sikrer disse ved at indskrive bestemmelser om bygningernes bevaring og genskabelse af deres oprindelige arkitektur.
Bestemmelserne for bevaringsværdig bebyggelse foreskriver at denne ikke må nedrives uden forudgående tilladelse fra kommunen. Herudover sikres bygningernes bevaringsværdi gennem restriktive bestemmelser for ændringer af bygningernes udseende. Hovedreglen er at bygningerne fastholdes eller tilbageføres til deres oprindelige udtryk. Dette indebærer at den oprindelige detaljering i gesimser, pudsede detaljer, pilastre etc. skal bevares uændret i udtryk, og at vinduer og døre skal fremstå historisk korrekt.
Der er i forbindelse med planlægningen foretaget en genregistrering af bevaringsværdige bygninger i området. Der er ligeledes foretaget en screening af alle huse opført 1940-1970, og en efterfølgende SAVE-registrering af de relevante bevaringsværdige bygninger fra denne tidsperiode. De heraf reviderede SAVE-værdier skal registreres ved en kommuneplanændring.
SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).
Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:
- Arkitektonisk værdi
- Kulturhistorisk værdi
- Miljømæssig værdi
- Originalitet
- Tilstand
Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Det er den værdi, der fremgår her på hjemmesiden.
Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.
Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie:
- Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik?
- Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden?
- Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger?
- Står bygningen intakt?
- Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk?
- Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet eller i landskabet?
Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.
Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.
Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.
Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed.
Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering.
Bevaringsværdien siger naturligvis ikke noget om husets brugsværdi.