Ifølge Jordforureningslovens § 50a anses al jord i byzone som udgangspunkt for at være lettere forurenet (områdeklassificering).
Indenfor matr.nr. 3b Strandby, Esbjerg Jorder er jord områdeklassificeret. Før jord flyttes fra et områdeklassificeret område, skal det anmeldes til Esbjerg Kommune.
Flere steder optræder desuden V2 forurening af området på baggrund af konstateret jordforurening. Det skal sikres, at den forurenet jord håndteres med en jordhåndteringsplan, herunder analyser ifm. anlægsarbejdet. Det skal endvidere sikres, at jordforureningen ikke giver anledning til indeklimaproblemer ifm. den fremtidige anvendelse.
Ved etablering af en eventuel legeplads skal det ifølge jordforureningslovens § 72b dokumenteres, at den øverste ½ m jord er ren eller der skal være en varig, fast belægning til stede, inden arealet tages i brug til legeplads. Der kan også tilkøres ren afdækningsjord.