Afledning af regnvand

For at mindske presset på kloakken, må der maksimalt afledes regnvand fra området, svarende til 60 % af området. Der må således kun befæstes 60 % af grunden, mens regnvand fra de resterende 40 % skal nedsives. Hvis nedsivning ikke er muligt kan der gives tilladelse til forsinkelse inden afledning til kloaksystemet. Regnvand kan forsinkes fx ved at etablere underjordiske rørsystemer eller ved at lave lavninger i terrænet, hvor vandet kan forsinkes.

Med lokalplanen fastsættes at vand fra tag og overflade fra min 40 % af lokalplanområdet skal nedsives eller forsinkes internt i lokalplanområdet. Derudover muliggøres at der kan etableres forskellige LAR løsninger, herunder at belægningen på tilkørselsarealerne udføres med græsarmeringssten.