Støj

Området er beliggende umiddelbart op til havnen og er som følge deraf underlagt isolinjen for virksomhedsstøj, indenfor hvilken, der ikke gives tilladelse til støjfølsom anvendelse. Lokalplanen udlægger området til erhverv og fritidsaktiviteter. Ingen af aktiviteterne vurderes at være støjfølsomme og påvirker derfor ikke de omkringliggende virksomheders rammevilkår.

Hvis der i lokalplanområdet etableres udendørsbaner, skal brugen af denne forventes pålagt restriktioner i forhold til åbningstid og evt. afskærmning, så bl.a. boligerne på den modsatte side af Gl. Færgevej ikke generes unødvendigt. Samtidig vil padelhallen kunne virke som støjskærm mod støj fra havnen, overfor de boliger der ligger langs Gl. Færgevej.