Lokalplanområdet er beliggende i Fovrfeld og omfatter et areal på ca. 3.833 m². Området grænser mod syd op til Parkvej, mod øst til Norddalsvej og mod vest til et eksisterende boligområde og mod nord op til vejen Norddalsparken og boliger. Parkvej er en støjbelastet vej og fungerer som en af hovedvejene i området.
Lokalplanområdet rummer i dag en eksisterende dagligvarebutik fra 2011. Bygningen er opført med facader i lysbrune teglsten med fladt tag. Facaden er udført med bygningsdetaljer i form af murstensspring (recesmurværk). Der er indgangsparti i østenden af bygningen, mens der er varelevering længst mod vest.
Bebyggelsen er opført med fladt tag og med facader i lysbrune teglsten, med bygningsdetaljer i form af rescesmurværk.
De ubebyggede arealer er primært parkeringsarealer. Arealerne fremtræder med et grønt præg med bøgepur med solitære træer langs Parkvej og Norddalsvej samt felter med træer og bøgepur. Der er en eksisterende pylon i det sydøstlige hjørne mod krydset Parkvej / Norddalsvej. Mod nabobebyggelse mod nord og vest er der etableret et begrønnet støjhegn.
Der er to eksisterende vejadgange til området fra Parkvej.
Den nordøstlige del af lokalplanområdet udgøres af et parcelhus med tilhørende have. Det er det areal, der bliver inddraget i denne lokalplan ift. tidligere lokalplan fra 2011.
Den eksisterende dagligvarebutik i området. Set fra krydset Parkvej / Norddalsvej.
Parkeringsarealerne afgrænses mod vejene af bøgepur med solitære træer, der sikrer et grønt præg.
Mod naboer er der etableret begrønnet støjhegn.
Parcelhusgrunden på hjørnet Norddalsvej / Norddalsparken inddrages i lokalplanområdet.