Bestemmelser

Lokalplanen har til formål

at sikre, at det eksisterende parkeringshus kan udvides.

at sikre, at der indarbejdes stillingtagen til- og behandling af, hvorledes de omkringliggende grønne områder inddrages i arkitektoniske udtryk – fx ved begrønning af facader.

sikre, at facaderne på parkeringshuset får en høj arkitektonisk kvalitet, samt at bygningskroppen visuelt brydes ned i mindre dele.

Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matrikelnumrene 19h, 19i Rørkær, Esbjerg Jorder, og del af 19b, 19k, 7000az Rørkær, Esbjerg Jorder samt alle parceller, der efter byrådets 1. behandling af lokalplanen udstykkes heraf.

2.1

Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matrikelnumrene 19h, 19i Rørkær, Esbjerg Jorder, og del af 19b, 19k, 7000az Rørkær, Esbjerg Jorder samt alle parceller, der efter byrådets 1. behandling af lokalplanen udstykkes heraf.

2.2

Området fastholdes som byzone.

3.1

Området udlægges til udvidelse af eksisterende parkeringshus.

3.2

Området må kun anvendes til parkering, parkeringshus, vejareal og tekniske anlæg.

3.3

I lokalplanområdet skal tekniske anlæg til områdets anvendelse, forsyning og drift, såsom transformerstation, ventilationsanlæg m.v., opføres som en del af parkeringshuset.

3.4

I lokalplanområdet må fundamenter og begrønning ligge udenfor byggefeltet, men indenfor lokalplanområdet.

3.5

Det eksisterende regnvandsbassin fastholdes.

 

4.1

Mindre skelreguleringer og udstykning til offentlig vej og sti, samt almen forsynings- eller afløbsledning eller afløbsanlæg samt friareal er tilladt.

5.1

P-huset skal vejbetjenes med eksisterende infrastrukturer via Nørrebrogade med T-krydset og Haraldsgade med gangbro over jernbanen i parkeringshusets sydende.

5.2

Der udlægges et befæstet areal til brand- og redningsvej med nødvendigt vende- og manøvreareal, jf. Lokalplankortet, Bilag B. Brand- og redningsveje skal have en anlægsbredde på min. 3 m og et betjeningsareal på 1 m ud fra bygningen.

6.1

Miljøstyrelsens gældende vejledende grænseværdier for støj skal overholdes. Støjgrænserne fastsættes ud fra områdets anvendelse og de rammer, der er planlagt for området.

6.2

Parkeringshuset skal udformes således, at der ikke opstår lysgener fra billygterne hos naboejendommene.

7.1

Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler.

7.2

Ledningsanlæg i lokalplanområdet skal sikres ved tinglyst deklaration. Herunder bestemmelser om vedligeholdelse.

8.1

Udvidelsen af parkeringshuset skal placeres indenfor det viste byggefelt på lokalplankortet, bilag A.

8.2

Parkeringshuset kan udvides op til 1 meter uden om det eksisterende parkeringshus eksklusiv begrønning af facader, og evt. skærm, stativ eller andet hertil, samt inklusiv trapper, elevatortårne, overdækninger m.m. Bygningen skal placeres med en mindsteafstand på 15 meter mod nordøst til eksisterende remisebygninger og 4 meter fra skel til jernbanen.

8.3

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet må maksimalt være 360%.

8.4

Parkeringshuset må højst være med 6 dæk, og bygningshøjden må ikke overstige 18 meter over kote 17,25. Dog kan tekniske installationer, elevatortårne og lignende overstige bygningshøjde med maksimalt 2 meter.

8.5

Mindre bygningsdele, som ventilationsanlæg og materialer vedrørende ventilation skal placeres, så det ikke er synligt fra offentlig vej. Ventilationsafkastet skal trækkes 2 meter tilbage fra bygningens facade.

9.1

Der skal lægges vægt på, at parkeringshuset får en arkitektonisk fremtræden, der giver området kvalitet. Parkeringshuset skal både i sit hovedtræk, materialevalg og detaljering udformes, så det skaber et arkitektonisk helhedsudtryk, der respekterer det eksisterende bymiljø og er i harmoni med dette. Det fremtidige forløb af Nørrebrogade skal fremstå som en harmonisk helhed.

9.2

Facader på parkeringshuset kan udføres i tegl, træ, beton, metal, glas eller materialer med samme virkning som glas. Facader skal fremstå med farver dannet af hvidt eller sort eller af disse farvers blanding eller som jordfarver. Der må ikke anvendes signalfarver som lilla, turkis, højrød og lignende farver. Der kan dog gives tilladelse til brug af andre farver i begrænset omfang, såfremt farveanvendelsen er begrundet i et særligt arkitektonisk/kunstnerisk udtryk.

9.3

Der skal etableres begrønning i form af beplantning på eller ved bygningens facader. Begrønningen skal fordeles på en begrundet måde, som understøtter bygningens arkitektoniske udtryk.

9.4

Ved begrønning skal beplantningen helt eller delvist dække facaderne.

9.5

Ved begrønning af facaderne skal det sikres, at planterne har tilstrækkeligt jordareal at vokse i.

9.6

Parkeringshusets facader skal løbende brydes af lodrette materiale- eller detaljeskift eller lignende, der underopdeler og giver en arkitektonisk/kunstnerisk variation i facaden – eksempelvis med delvis begrønning.

9.7

Belysning i og af parkeringshuset skal medvirke til, at facaderne om aftenen får et let arkitektonisk/kunstnerisk udseende.

9.8

Skiltning på parkeringshuset skal indgå på en underordnet måde i forhold til facadernes arkitektoniske og kunstneriske udtryk. Der må ikke være reklamering på parkeringshuset og i hele lokalplanområdet.

9.9

Ventilationsanlæg m.v. skal opføres som en del af parkeringshuset og må ikke opsættes udvendigt på bygningens facade. Evt. tekniske anlæg på tagflade skal begrænses mest muligt og arkitektonisk indpasses i parkeringshuset og må ikke kunne ses nede fra de nærmeste gader til lokalplanområdet.

9.10

De anvendte tag og facadematerialer må ikke fremstå så blanke og reflekterende, at den omkringliggende bebyggelse og trafikken generes herved.

9.11

Eventuelle solceller/solpaneler/solfangere og lign. må ikke udføres i reflekterende materiale, der kan medføre blændingsgener for naboer og genboer.

9.12

Eventuelle solceller/solpaneler/solfangere skal placeres på øverste dæk, så de ikke er synlige fra nærmeste vej, sti og husene i Nørrebrogade, der ligger overfor parkeringshuset.

9.13

Der må ikke opsættes antenne uden på parkeringshusets facade, og den må ikke være synlig fra vej og sti.

10.1

Overfladevand fra parkeringshuset skal ledes til det eksisterende regnvandsbassin indenfor lokalplanområdet syd for parkeringshuset.

10.2

Hvis det ikke er muligt at nedsive indenfor lokalplanområdet, må overfladevand forsinkes.

10.3

Belysning skal udformes således, at det har en tryghedsfremmende virkning i området.

10.4

Belysning af stier, bygningsdele mv. må etableres med armatur med en lyspunkthøjde på højst 3,5 meter og skal være udformet således, at lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne.

10.5

Belysning af gang- og vejarealer skal udføres med ensartet armatur.

10.6

Det eksisterende regnvandsbassin samt træer, der i udvokset stand har en højde på minimum 10 m, fastholdes.

10.7

I lokalplanområdet skal der etableres et sikkerhedshegn mod jernbanen.

10.8

Der må ikke foretages udendørs oplag i området.

10.9

Henstilling af busser, lastbiler, campingvogne o. lign., må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

11.1

Med det sigte at forestå drift og vedligeholdelse af lokalplanområdets fælles veje og stier, fællesarealer og fælles beplantning skal der oprettes en grundejerforening med medlemspligt for alle grundejere indenfor lokalplanområdet. Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Esbjerg Kommune.

12.1

Parkeringshuset skal være tilsluttet kloak-, vand-, og elforsyning, før det tages i brug.

12.2

Regnvand fra parkeringshuset skal tilsluttes regnvandsbassin, fastlagt i § 10.1

12.3

Før parkeringshuset tages i brug, skal det ved målinger og beregninger dokumenteres, at de vejledende støjgrænser fra Miljøstyrelsen kan overholdes.

13.1

Godkendelser, tilladelser og dispensationer i henhold til denne lokalplan meddeles af Esbjerg Kommune. Inden for lokalplanområdet skal der ud over ovenstående tilladelser søges særskilt tilladelse fra andre myndigheder jfr. nedenfor:

13.2

Bestemmelser i lokalplanen træder først i kraft, når der foreligger fornøden kommuneplanændring herfor.

13.3

Miljøbeskyttelse: Hver enkelt virksomhed skal i fornødent omfang godkendes af godkendelsesmyndigheden i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.

13.4

Anlæg eller projekter indenfor lokalplanområdet, der i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter skal screenes og/eller er VVM-pligtige, kan ikke godkendes før Esbjerg Kommune har screenet de miljømæssige konsekvenser.

13.5

Jordforurening: Inden for lokalplanområdet kan der være ejendomme, der er eller bliver kortlagt iht. Lov om forurenet jord. For disse ejendomme skal Esbjerg Kommune give tilladelse efter jordforureningslovens § 8, inden ejendommene tages i brug til miljøfølsom anvendelse (som f.eks. til boligformål). Før jord flyttes fra et kortlagt areal, skal det anmeldes til Esbjerg Kommune.

13.6

Museumsloven: Findes der i lokalplanområdet under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet (Museumslovens § 27). Fundet skal straks anmeldes til Sydvestjyske Museer.

13.7

Udformning af og størrelsen på sikkerhedshegnet mod jernbanen jf. § 10.7, skal kunne godkendes af banemyndighederne.

14.1

Ved lokalplanens endelige vedtagelse og anmeldelse til PlansystemDK aflyses lokalplan nr. 01-080-0002 for det område, som nærværende lokalplan dækker.

Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 01-080-0010 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Esbjerg Byråd den 20. september 2021.

Jesper Frost Rasmussen, Borgmester

Erik Jespersen, Direktør for Teknik & Miljø