Bilag IV-arter

Bilag IV i EU's habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Det handler bl.a. om forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder og mod at forstyrre fugle på reder.

I forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 01-100-0007 for Udvidelse af Esbjerg Havn er der udarbejdet en samlet miljøkonsekvensrapport for projektet og miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplanændring. I denne rapport er påvirkningen af bilag IV-arter er beskrevet og vurderet. Det konkluderes, at havneudvidelsen ikke vil medføre skade på den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for strandtudse, flagermus eller andre bilag IV-arter.