Natura 2000

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne.
Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen/projektet kan skade et Natura 2000-område.
I umiddelbar tilknytning til lokalplanområdet ligger Natura 2000-området Sneum å og Holsted Ådal (H79).
Det er de helt vandløbsnære omgivelser omkring Holsted Å, der er udpeget som Natura 2000-område. Lokalplanen sikrer ved udlæg af byggefelter, at ny bebyggelse ikke placeres nærmere Natura 2000-området end den eksisterende bebyggelse, og at de vandløbsnære arealer friholdes for nye aktiviteter og anlæg.
Det er Esbjerg Kommunes vurdering at projektet ikke vil påvirke habitatområdet Sneum Å og Holsted Ådal eller arterne dets udpegningsgrundlag.