Inden for lokalplanområdet er der registreret fredet bebyggelse. Lokalplanen varetager hensynet til de fredede bygninger ved at sikre disse mod nedrivning samt værne om deres arkitektoniske værdier. Lokalplanen muliggør ikke ændringer på fredede bygninger. Om- og tilbygning af de fredede bygninger skal ske med Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje BE. 4.